Endelig lidt regn!

Morgenen startede smukt. Der var kun skyggen af skyer derude. Ingen udsigt til den regn, som overhovedet ikke viste sig i går og kun lod fem dråber falde i forgårs. Vi trænger ellers voldsomt, så nok er jeg glad for den tørre sommer og solen hader jeg heller ikke, men jeg havde dog sat næsen op efter regn til haven.

Det havde lange udsigter, troede jeg…

I løbet af ganske kort tid trak det sammen og der blev mørkt her i køkkenet, hvor jeg sidder ved spisebordet. Det passer i en højde, så jeg kan sidde uden at mærke, at jeg stadig er øm og forslået og så har jeg faktisk den skønneste udsigt til haven samtidig. Nu blev det nødvendigt at tænde lyset over bordet og pludselig lød der et tordenbrag af den anden verden…

Himlens sluser åbnede sig og det stod ned med både regn og hagl, så det kan nok være, at vi fik vand. Vand i rigelige mængder, for det gik så stærkt, så jorden slet ikke kunne nå at modtage al den regn. Det løb af mine bede, for de skråner allesammen, men tiden arbejder for mig og haven. Jorden fugtes og så render vandet ingen steder, men havner, hvor det gør gavn.

Planterne på terrassen trængte og får gavn af vandet. Om Olines sko gør det samme er jeg mere i tvivl om, men de stod udenfor, da det hele gik løs. De tørrer vel.

Der dufter helt fantastisk derude… og det må gerne fortsætte nogle timer endnu. Jeg gider godt, at det tordner. Kom an!