Kender du den?

Morgenen er skøn. Blæsten er endelig til ende, så der er stille udenfor. Kaffen er varm og jeg tager en tur ned omkring fars bænk, for at nyde et øjeblik i stilhed, inden dagen for alvor starter. Der er nyt at beundre hele tiden.

Lige nu står denne smukke,blomsterrige plante et par steder i bedet og sender sine skyer af hvidt ud i verden. Forleden spurgte Ella, hvad det var for en plante. Jeg mente det var en røllikeart, men jeg kunne ikke huske det. Det kan jeg stadig ikke. Kan du?

Det er nødvendigt at binde den op, for blomsterne lægger sig bare ned i bedet, hvis ikke de får en smule støtte. Planten vokser tæt ved jorden og kun stænglerne med blomster bevæger sig op over jordhøjde.

Insekterne elsker planten. Det gør jeg også. Jeg synes, at den er smuk og pynter. Navnet husker jeg ikke, men gør du, hører jeg det meget gerne. Jeg synes sagtens, at der kunne være flere af samme slags dernede, men det hjælper jo ingenting, når jeg ikke ved, hvad jeg skal kigge efter.

Arm og torso har det vist lidt bedre. Jeg synes det. Jeg er stadig øm og kontaktflader uden ømhed er der stadig ikke mange af, men det ER bedre. Jeg er sikker. Det er dejligt :-)