Humørsyg himmel

Der er ingen generende varme udenfor, hvor solen skinner mest, men bygerne vælger at blæse forbi med mellemrum. Det vand, som vi sukker sådan efter, har åbenbart ikke til sinds at komme for alvor, så vi må slå os til tåls med 5 dråber ind imellem.

Jeg blev dog fanget i en af bygerne, da jeg ville ud, for at klippe blomster og forberede dem på, at de skal blomstre livligt om et øjeblik. Heldigvis er der den overdækkede del af terrassen, som kan give tørvejr, mens man venter og lyden af dråber på tag, er ikke den værste, jeg kender.

Der står lidt planter under halvtag, så de kunne trimmes, mens jeg ventede på tørvejr. Jeg nåede ikke end én blomst, så var det igen tørt udenfor og jeg trak ned gennem haven.

Timianen blomstrer og om et øjeblik, er der et tæt blomstertæppe i pink, som trækker masser af bier til. Endnu er det kun enkelte af blomsterne, som er foldet ud, men jeg har tid at vente.

Lavendlerne blomstrer og sender dufte langt omkring i haven. Det bliver kun tydeligere af, at vinden ind imellem rusker krydderurterne.

Mynterne trives. Der er ikke meget, som kan slå en mynte ud, når den først har fået fodfæste. Der er myntehav nede i bedet og de dufter til gengæld ikke medmindre de krammes lidt. Noget for noget, men de står klar til energien til myntegelé indfinder sig. Det bliver ikke i dag, kan jeg mærke. Jeg samler kræfter til ugen, der kommer, mens jeg fordøjer gårsdagens indtryk.

Nede i staudebedet er nogle af blomsterne på retur. Lupinerne er ved at være trætte. Nu skal katosten overtage, mens jeg længselsfuldt venter på de mange dahlia, som allerede er godt oven af jorden.

Stjerneskærmen stortrives og bierne kan lide den, ligesom jeg. Den glæder mit øje, hver eneste gang jeg går ned forbi bedet. Jeg har sat den to steder dernede. Det ene sted er der to planter, det andet tre. De trives allesammen, så jeg forventer at have stjerneskærm i haven fremover. Gerne flere, kan jeg mærke. Jeg har sjældent haft smukkere staude.

På vej tilbage, da der igen begynder at falde dråber, passerer jeg figenen. Der er gode frugter i vente.

Egentlig var planen, at blomsterne skulle have en omgang. Jeg opgiver lidt, trækker på skuldrene og bliver enig med mig selv om, at småbyger kan blive en kærkommen undskyldning for nogle timer indenfor, så jeg vil finde strikketøjet frem og koncentrere mig om det og ikke meget andet.

Det er jo søndag. Jeg holder fri.