Arbejdsdagen sluttede med at hente Oline. Jeg var på arbejde omtrent i skolens baghave, så det passede perfekt. Med i købet fik jeg endnu to næsten fjorten-årige tøser, så det var umuligt at få ørenlyd i bilen og blev ikke det mindste bedre, da vi kom hjem.
I stedet gjorde jeg dette her…
Det viste sig at være en helt rigtig beslutning. Solen har skinnet, varmen været betragtelig og jeg har nydt eftermiddagens sidste timer med næsen i solen. Efter det er der gjort kål på trætte blomsterhoveder og nu er jeg så langt med første ærme, at der kun mangler en centimeter eller to, inden jeg lukker af. Så får vi se…
8 kommentarer
Liselotte
16. juni 2008 at 21:11Irene… var det forklaringen? Jeg troede, at det var min hjerne, der var brændt sammen :-)
Dortheivalo, jeg er færdig med første ærme. Det ser ikke helt dumt ud :-)
Lotte, jeg deler hjertens gerne i morgen :-)
Lotte
16. juni 2008 at 20:43Hallo…den sol skal herover i morgen.
MIN tålmodighed testes pt.
….
dortheivalo
16. juni 2008 at 20:38Jeg glæder mig bare SÅ meget til at se din cardigan færdig, for den ser allerede bare lækker ud! Din bænk ser heller ikke så ringe ud endda…
Irene
16. juni 2008 at 20:36Jamen, det var jo fordi min halvhjerne gav den forkert, jo! SUK!!!
Liselotte
16. juni 2008 at 19:43Det var bare sådan en “Ah”-eftermiddag, som jeg trængte til. Nu er jeg klar til resten af aftenen.
Irene, jeg fattede jo ikke en bønne af den der mønsterforklaring du gav ;-)
MrsCute
16. juni 2008 at 19:39Hvis der havde været lyd på, er jeg sikker på, at lyden ville være “AAAAH!” :-)
Irene
16. juni 2008 at 19:35SUK! Hvor er det pænt! Hvis jeg nu sender den der af Onslows over til dig, hvornår tror du så den kan være hjemme igen?
astrid
16. juni 2008 at 19:18Det ligner virkelig det rigtige valg :-)) Jeg har også tit teenagere på besøg og så plejer jeg også lige så stille og roligt at fordufte enten det ene eller det andet sted hen.