18

Morgen i Gug

Verden er mild om morgenen og jeg skulle mene, at jeg er kvalificeret til at udtale mig, men i dag blev klokken nu alligevel seks, inden jeg stod op.

Jeg bryggede kaffe og mens den trak, trak jeg også, men bare ud i haven…

Omme på forsiden af huset står stokroserne, så jeg tog turen ned gennem haven, for at ende omme på forsiden af huset, hvor stokrosen ganske rigtigt er i gang med at folde blomsterne ud.

Man kan endnu ikke se formen, men farven er der ikke længere tvivl om. Den er rød og sirlige Liselotte ville være taknemmelig over udsigten til, at den matcher husfarven, men faktisk havde jeg håbet på lidt kontrast på hjørnet. Nu skal det ikke være sådan og et skarn ville jeg være, hvis jeg klagede over, at det endelig lykkedes at få stokroser på denne her gård.

Måske er jeg heldig, at det milde vejr gør sit til, at de første blomster folder sig ud i løbet af dagen. Jeg håber det, for formen er en del af studiet.

Efter at have sagt godmorgen til en frisk hundelufter, trak jeg ned gennem haven igen. Jeg mødte Verner på vejen.

Verner er en vinbjergsnegl, som har levet i haven de sidste par år.

Hidtil har vi kun haft den ene, men nu har han fået en ven, som stammer fra Olines og min tur til Poulstrup Sø forleden. Vi satte den nye snegl ud i samme område, som denne her normalt færdes i, men nu er Verner tilsyneladende taget hjemmefra på pilgrimsfærd i retning af Santiago de Compostela og hvem er jeg så, sådan at forhindre det?

Jeg vil gerne have flere vinbjergsnegle. Jeg ved ikke, hvor man får dem fra ud over at man kan være heldig og støde på dem i naturen, men det er sikkert muligt at købe et mindre sneglehold et sted.

Jeg elsker sneglene og kan iagttage dem længe, men i dag var græsset for vådt og jeg i for få vandskyende tekstiler, så jeg lod Verner i fred og fandt i stedet indenfor, hvor kaffen er varm. Nu vil jeg nyde den, morgenens stilhed og udsigten til ferie. Det er ikke tosset. Slet ikke tosset.

Du vil sikkert også kunne lide