Jeg kan jo godt!

Morgenen startede tidligt. Klokken 6 var jeg oppe og fik sat vand over til kaffe. Haven blev indtaget, helt som jeg plejer. Man skulle jo nødig begynde at vaneforskyde… og alting var, som det plejer at være. Alt er godt og sådan kan jeg bedst lide det.

De tidlige morgener bruges til de ting, jeg holder af at lave. Jeg genlæser en rigtig sommerferieroman. Sådan én, som ikke efterlader lange og dybe spor i hjernebarken, men til gengæld giver en fin oplevelse. Kvinden der husker lå til fals i Netto forleden og jeg snuppede den med hjem, kun for at opdage, at jeg har læst den for mange år siden. Det gør ingenting. Den tåler sagtens at blive slugt en gang til. Der er masser af drama, begær og ondskab. Sådan skal sommerferieunderholdning være.

Jeg har også et stykke håndarbejde, som kan onduleres. Indtil i går var det den antracitgrå FLS, men den er færdig nu og mangler kun tre knapper. Så kan den indtages. Til gengæld har jeg længe haft noget Kauni liggende, som snildt kunne forvandles til stribeforløb så smukke, at jeg ville sukke. Jeg var helt sikker, men ikke rigtigt i humør.

Nu snuppede jeg en hæklenål og det ser lovende ud.

Egentlig stod der København på i dag, men det blev ikke sådan. Kenneth skulle derover i embeds medfør og jeg kunne snildt have sneget mig med, men det blev aflyst og det er sikkert fint nok, for jeg gider i virkeligheden ikke andet end at lave ingenting og nyde de sidste dages ferie. Jeg tager dovenskab og flytter det ind i en helt ny dimension i disse dage. Jeg er stolt af mig selv. Jeg laver nemlig ingenting og det er svært for Liselotte, men jeg kan!