6

Om blomster og tilgivelse

Mens Kenneth og Oline er travlt optaget af at samle møbler, støvsuge, rydde op og i det hele taget nyindrette frøkenens værelse, tager jeg en stille tur ud i en have, som er ved at vælte under vægten af al den frodighed. Tingene har fået vand. Nu får de varme. De gror og alting svulmer af velvære.

Jeg når ikke langt rundt i haven. Jeg orker ikke, men målet er nu også indenfor overskuelig rækkevidde, for jeg vil have dahlia. Jeg er lige en dags tid for tidligt på den. De er ikke sprunget ud endnu, men de står på spring og det er godt nok til mig. Der er dog én…

Perfekt er den! Næsten ikke af denne verden, for den er lydefri. Det er jeg ikke. Hverken perfekt eller lydefri, men jeg er tilgivet. Tror jeg.

Det er godt nok :-)

You Might Also Like

6 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    24. juli 2008 at 07:18

    Tak Karin, i dag er lidt bedre, men den sidder der sørme endnu, kvalmen. Jeg er lidt træt af det nu :-(

  • Avatar
    Reply
    Karin
    23. juli 2008 at 22:44

    Ja, rigtig god bedring.

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    23. juli 2008 at 21:01

    Tak Ella, jeg kan bruge den, for den kvalme sidder alt for godt fast :-(

  • Avatar
    Reply
    Ella
    23. juli 2008 at 20:59

    Det var da øv, med kvalmen, især i varmen som du elsker. – Rigtig god bedring! :-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    23. juli 2008 at 20:22

    Marianne, det er jo vist sådan, at jeg kun er et menneske og derfor også fuld af fejl, men jeg ved det. Det sidste er det vigtigste, tror jeg :-)

  • Avatar
    Reply
    Marianne L
    23. juli 2008 at 20:17

    Kære Liselotte.
    For at menneske kan være perfekt og lydefri må det også kunne være hverken perket eller lydefri!
    Håber snart du er oppe og ovenvande igen- sommersygdomme er næsten det værste.

    Kærlige tanker fra Marianne

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)