Der er ikke meget sol over denne augustmorgen. Faktisk ingenting, men jeg er ved at være frisk igen. Lidt kvalme har taget følgeskab, men jeg er overbevist om, at bananen, spist udenfor på fars bænk, tager det meste. Det er et spørgsmål om at tro. Tro kan flytte bjerge. Og jeg kan flytte mig i en fandens fart, for pludselig er jeg overbevist om, at jeg ser en rotte nede i bunden af haven.
Naboen har været i gang med en ombygning, som tilsyneladende næsten har taget livet af ham. Han har svært ved at blive færdig og er i gang på noget der ligner tredje år. Omkring huset er græsset knæhøjt og en blanding af legetøj, værktøj og affald ligger i uens bunker, spredt for alle vinde. Nogle kloakafløb står åbne, andre er stoppet af det sand, som er blevet smidt i hjørnet af vejen for længe siden. Rotter elsker den slags. Det var vel kun et spørgsmål om tid.
Jeg må hellere få ringet til rette instans. Jeg HADER rotter. Ydrk!
Naboen hader jeg ikke. Han kan ikke overskue verden. Jeg ville bare ønske, at han kunne.
18 kommentarer
Liselotte
12. august 2008 at 14:03– og hvem skulle sige det til hende, Randi? ;-)
Randi
12. august 2008 at 13:26Oline kan bare henvende sig hvis hun har brug for flere argumenter til overtalelse :-D
Liselotte
12. august 2008 at 12:50Randi, de der rotter på loftet, de kan da give hverdagen kulør, det det ;-)
Ja… ja, jeg hørte dig godt med de der kælerotter, men jeg ignorerer dig lige. Ikke? ;-)
Randi
12. august 2008 at 12:46Lidt rotter på loftet er nu ikke at foragte ;-)
Mine børn i fremtiden får aldrig grønt lys for at holde marsvin eller kaniner. Dødsygere kæledyr findes da ikke. Men ønsker de sig rotter, er det en heeelt anden sag :-D
Liselotte
12. august 2008 at 12:25Nu er jeg altså ikke bange for rotter eller mus, så det var ikke angst for dyrene, som fik mig op af bænken i en fart, det var chancen for måske at kunne lokalisere dens levested. Jeg nåede det ikke, men kunne konstatere, at den har fine leveforhold ovre hos naboen ;-)
Vilde rotter er en plage. Der er ingen vej udenom. De skal væk. De gnaver sig gennem hvad som helst og gør temmelig meget skade, så jeg ringer.
Kælerotter er en anden sag. De er såmænd søde, men ikke så søde, så jeg endnu har indvilliget i, at Oline kan få en ;-)
Rimkoger, du antager, at jeg er heldig. Måske jeg HAR rotter på loftet ;-)
Anni
12. august 2008 at 12:08Du kan tror, at jeg også kunne komme hurtigt væk.
Fy for fan´da. Mus eller rotter er for mig lige ækelt!
Vi havde en overgang så mange mus i lejlighede indtil vi opdagede,
at de kom ind af køkkenvinduet på 1. sal! Det fik vi heldigvis sat en stopper for, men siden den tid har jeg en musefobi.
Kh fra Wien
Randi
12. august 2008 at 11:43Hovhov. Hold nu tingene adskilt. Vilde rotter som forårsager skade og sygdomssmitte er naturligvis skadedyr og dermed uønskede. Jeg kunne heller ikke tænke mig at have dem i haven.
Men dyrene i sig selv er altså søde, som JJH også påpeger :-) Rotter er de sødeste, sjoveste og mest intelligente gnavere :-) Jeg savner mine kælerotter…
Ella
12. august 2008 at 11:13Og så var der dengang en rotte sprang op ad mig da jeg, som barn, SKULLE sætte min glemte cykel ned i det mørke baghus. Mig der var mørkeræd i forvejen – traumatisk! (det foregik altsammen i Gug)
Død over levende rotter ;-)
PETER
12. august 2008 at 11:12Køb nogle romkugler og smid dem efter rotterne.
Enten bliver de mast ellers æder de sig ihjel ;-)
JJH
12. august 2008 at 11:08Vi har haft mange kælerotter, søde er de. En dag så jeg en vild rotte sidde og spise glad og fro af det foder, der var faldet ned fra fuglenes foderbræt. Jeg sad fornøjet og så på den, som den sad der og spiste så fint. Så gik det dog op for mig, at den var noget større end vores kælerotter, og der blev sendt bud efter rottemanden. Men den så nu altså sød ud, som den sad der og spiste! Den lignede et egern, bare med en anden slags hale.
Rimkogeren
12. august 2008 at 09:44Rotter i haven
er grumme galt,
men rotter på loftet
er mere end fatalt.
Så ret beset er du jo heldig!
kokken på blokken
12. august 2008 at 09:02Får kuldegys af bare at læse med her! Ring straks og hold dørene lukkede (og øjnene). Kan du mærke panikken breder sig.JEG HADER ROTTER. Så hvis det var her i huset, tja måske var jeg flyttet på hotel ;-(
PS: godt du har det bedre …. kram herfra
Steen Brølling
12. august 2008 at 08:53De er ret nemme at kende forkskel på, rotter og halsbåndsmus. Musen har farve som lys mælkechokolade og har helt hvid mave. Rotter er meget mørke over det hele.
Bodil L.
12. august 2008 at 08:37Rotter, fy for den :-( Det kan også være en stor springmus. Du må have fat i ” væsnet ” som Søren Ryge kalder det. God bedring.
Helle
12. august 2008 at 08:05Så må vi håbe, at rette instans, har “tid” til at besøge jer ! Jeg ringede også engang til rottemanden, da jeg var sikker på, jeg havde set verdens største eksemplar af arten. Han kunne så konstaterer at vi havde “halsbåndsmus”. Jeg troede virkelig, han tog pis på mig. Men han havde ret, den “kære” rottemand, det var bare nogle store mus.
Håber I får bugt med skidtet, det er ikke noget at samle på.
God dag, og bedring med helbredet !
Steen Brølling
12. august 2008 at 08:03De er da søde. Rotter altså – hvis bare de ikke bor der hvor jeg bor! Og nå ja det kan naboer da også være :)
Helle K.
12. august 2008 at 07:53Rotter er øv – vi var så heldige, at vores tidligere nabo – en pizza-bager en overgang smed sit affald udenfor i sække – en uge af gangen, det fik vi heldigvis sat en stopper for, men vi nåede inden at få besøg af en rotte…
Jeg ønsker dig en god dag – hvor helbredet forhåbentlig holder :)
Nurhanne
12. august 2008 at 07:46Ditto – i den grad!