17

Aftenlykke

Oline har længe gerne ville have farvet hår. I dag lod jeg mig overtale og selvfølgelig kunne hun ikke vente til i morgen, så nu er der farvet midt i kaffen. Sådan skal det heller ikke være og Annemette var en solid back-up, når farven begyndte at løbe.

Lad mig sige det, som det er; jeg bliver ALDRIG frisør, men resultatet er slet ikke så tosset.

Oline ville allerhelst sort, men hendes mor – hende den kedelige, I ved – tillader under ingen omstændigheder sort hår, så længe Oline bor her. Kompromiset blev mørk brun og overraskende nok, er resultatet faktisk rigtigt smukt.

Nu har jeg en datter, som traller lykkeligt. Jeg gør det samme, efter at have sendt Annemette og Heidi videre sydpå efter en skøn aften. Jeg har forøvrigt også ferie. Der er grunde nok til lidt aftenlykke :-)

Du vil sikkert også kunne lide