Kodeknækkeri

Dagen har været tilbragt i venteposition, men den slags kan vel også anvendes til noget sjov, tænkte jeg og fik viklet mig ind i noget Kauni og nogle stangmasker, som nær havde taget livet af mig…

Jeg kunne simpelthen ikke knække koden. Nu har jeg fået skovlen (alias Clovernålen) under skidtet og det skrider fremad. Gud fri mig vel, hvor er det nemt, når man kan ;-)

Relaterede skriv

9 kommentarer

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    23. august 2008 at 17:05

    Det skulle være starten på et sjal. Koden er knækket, så nu kører det. Garnet er Kauni, som kan Googles. Det kan købes mange steder, så det er nok smartest at lede lidt, for at finde det billigste :-)

  • Svar
    Karina
    23. august 2008 at 17:00

    Sikke nogle dejlige farver i det garn!!
    Hvor køber du det garn henne??

    Glæder mig til at se det færdige resultat…

  • Svar
    Annelie
    23. august 2008 at 16:32

    Än en gång något vackert! Du är helt makalös…

  • Svar
    Inge
    23. august 2008 at 15:04

    Kære Liselotte. Jo tak – for mig handler det i dag om at knække koden til Bookmark Fan / Anne / Julia Zahles Vifter!!!! Og det er ikke lykkedes for mig endnu! Jeg er bare så sur og gal – jeg bander og svovler og min yngste dreng ryster på hovedet af mig. Og netop fordi jeg kender den der fornemmelse som du beskriver – at det er SÅ nemt NÅR man har fattet det – så ærger jeg mig endnu mere lige nu. For hulen. Irriterende. Nå – men som sædvanligt ser dit nye projekt smukt ud :-)
    Venlig hilsen Inge

  • Svar
    Anne, Mandagspigen
    23. august 2008 at 14:45

    Yt, jeg tror det er et sjal? sikke en lækker farve kombination

  • Svar
    yt
    23. august 2008 at 14:43

    Alting er let, når bare man kan ;)
    Ser spændene ud og lækre farver.
    Hvad mon det bliver til ??

  • Svar
    Marianne
    23. august 2008 at 14:19

    Jeg sidder også og knækker koder for tiden og som du skriver – når først den er knækkede tænker man – var det bare det!

  • Svar
    Sussie
    23. august 2008 at 14:16

    Ja, jeg får da helt lyst til at begynde at hækle igen, når jeg ser alle dine små kunstværker. Det er nu så hyggeligt, og så går det forholdsvis hurtigt, trods alt. Passer også meget godt til (regn)vejret… Så hvad venter jeg på…

  • Svar
    Anne Dyrholm Stange
    23. august 2008 at 14:12

    Sådan er det jo, når man kan, så er det bare at nå dertil :-)

    Flot ser det ud…

  • Tak for, at du gør det endnu sjovere, at læse med herinde :-)