Augustmorgen med løfter

Vi er ualmindelig heldige med vejret. Solen skinner fra en næsten skyfri himmel, så det er med at nyde, mens tid er. Der tales om byger i eftermiddag, så jeg skyndte mig ud i haven denne morgen. Lunt og dejligt var der og morgenkaffen kunne uden problemer drikkes i solen på fars bænk. Jeg ved, at det kan have været sidste gang jeg har siddet og nydt sommerfuglenes dans.

Bierne flyver flittige fra blomst til blomst, mens de provianterer til vinteren, men den lidt køligere luft kan ikke skjules. Vi er på vej ind i sensommeren, hvor sommervarmen afløses af modne frugter og syltetid. Æblerne hænger røde og tunge fra træernes grene og om et øjeblik, kan de høstes og forvandles til vinterens gode tærter, chutney og smør. Det er der også stor glæde ved, for mit vedkommende.

Det nye, lille æbletræ med Ingrid Marie er flittigt. I år giver det allerede æbler. Ikke mange, som træet ovenfor, men nogle stykker, som jeg glæder mig til at sætte tænderne i. I efteråret vil jeg flytte træet. Det står helt forkert og skal have plads at vokse på. Der er plads nok i min have.

Krydderurterne vokser og breder sig voldsomt. De trives og der bliver masser at høste lige om lidt. Så skal de tørres og give smag til vinterens lamme- og oksegryder. Bundter af krydderurter skal hænge fra bjælkerne på loftet, mens de tørrer og duften skal møde mig, hver eneste gang jeg kravler op ad den hønsestige, som giver adgang til dem.

Figenen er også vokset enormt denne sommer. Den blev flyttet for et par år siden. Klippet helt i bund og sølle stod den og ventede på bedre tider. De er mildest talt kommet nu, hvor den snart kysser tagrenden.

Busken bærer masser af frugter, men årets sommer har ikke været specielt venlig mod høsten, som lader vente på sig. Der har kun været korte varmeperioder, som har givet vækst, men ikke tilstrækkeligt med stabil varme til, at frugterne har kunnet modne. Nu hænger de på grenene og mangler de sidste ugers varme, inden de er til at hente indenfor, men én var der dog…

Den er smuk, moden og garanteret sød. Jeg ved præcis, hvordan den skal nydes. En god skive rugbrød, et rigeligt lag af den gode gorgonzola og så skiver af den modne figen, som afslutning. Det smager, så engle drysser ned fra himlen og jeg ved, at jeg kommer til at dele. Det er i orden, så længe jeg får lov.

Der er nu noget særligt over sådan en augustmorgen i haven. Masser af løfter om tider med forråd, hvis jeg gider. Det gør jeg jo.