22

Der er vist ikke noget at gøre…

Solen skinner fra en næsten skyfri himmel. Der er lunt og lovende ude i haven, men man skal ikke lade sig narre, for senere kommer skyerne og regnen. Efteråret er på vej, men derfor kan kaffekoppen sagtens komme med udenfor, hvor staudebedet er en sand rigdom af alverdens blomster lige nu.

Allerbedst er overraskelsen her…

Stjerneskærm har valgt at blomstre endnu en gang og i morgensolen bliver den i hvert fald ikke grimmere, men der går kun to minutter, så har jeg tre myggestik og griber kaffekoppen, for at trække indenfor. Jeg har ellers været ualmindelig heldig i år og har undgået de fleste myg, men denne morgen når de altså at smage lidt på mig.

Jeg har stadig bare tæer. Sandalerne er ikke pakket væk endnu. Man er vel stædig, men jeg ved godt, at det er en stakket frist. Efteråret forlanger lukkede sko eller støvler og der er regn i vente denne eftermiddag, så tæerne bliver våde, men som sagt er jeg stadig optimist og vælger, at lade tæerne få luft lidt endnu.

De bare arme er afløst af tynde trøjer. Jeg ved det jo godt. Jeg kan se det på morgenens tøjvalg. Jeg kunne mærke det, da jeg skuttede mig efter badet. Der er ikke længere sommer. Allerhøjest sensommer.

Om et øjeblik kan jeg begynde at anvende alle de nye strikketrøjer. Det er vel nok dejligt, siger jeg til mig selv, mens jeg udmærket ved, at jeg lyver en lille smule, for jeg elsker sommeren og jeg elsker varmen. Jeg elsker også efteråret og stearinlysene, indelivet og hyggen. Jeg skal bare lige huskes på det.

Du vil sikkert også kunne lide