Så røg endnu en aften med intensiv arbejde foran skærmen og jeg har taget en beslutning. Det skal være slut. Jeg skal være meget bedre til at sige nej. Vil jeg ikke høre, må jeg føle og jeg skal love for, at jeg har følt, så nu er det ved den tid, hvor jeg skal huske, at der ikke er uendeligt tid i et døgn. Kun 24 timer. Nogle gange glemmer jeg det. Det kan være godt og praktisk, men det er det ikke lige nu. Nu er det bare træls, er det. Og når det er det, bliver jeg også træls. Det gider jeg ikke være.
På med Nej-Vanten, Liselotte… og tør så øjnene, for meget af det er også sjovt. Det er dig, som ikke er det.
10 kommentarer
Liselotte
8. september 2008 at 07:04Jeg er faktisk vældig god til at sige nej. Det er nemlig ikke negativt, men bare en konsekvens af at mærke efter. Til gengæld siger jeg aldrig nej per automatik, men gør mig altid umage med at afsøge muligheden for at sige ja inden. Denne gang har jeg vist bare været en kende for optimistisk omkring egen tid ;-)
Anette
7. september 2008 at 23:43hej Liselotte –
“-og tør så øjnene, for meget af det er sjovt, det er dig der ikke er det” – en rigtig rammende sætning, jeg smilede uvilkårligt. Det er jo derfor man ikke siger nej, fordi det er sjovt, men du har helt ret, man ender med selv ikke at være så sjov. I andre sammenhænge går jeg efter “sig ja hvis du ikke behøver at sige nej” eller noget i den retning. At man ofte helt automatisk afslår, tilbud om hjælp feks, men et ja er oftest en indgang til kommunikation, og bringer glæde. Egentlig kan den jo også bruges i din vinkel på det, hovedsagen er at finde ud af hvad man behøver sige nej til. Nå, jeg kan ikke helt bevare den røde tråd her, men en tankevækkende formulering, tak for det!
unikarina
5. september 2008 at 08:26Nej betyder ikke at være et negativt ord… Men mere at man vælger at priotere noget andet. At man står ved sig selv – og fornemmer hvad man vil – og ikke vil. Jeg er ikke selv supergod til at sige nej – men jeg øver mig. Husker mig selv på at et nej ikke altid er negativt – og skal forklares!!!
God weekend til dig, Liselotte.
Liselotte
5. september 2008 at 07:49Det er den, Hanne :-)
Hanne
5. september 2008 at 07:33Nej-vanten er svær at tage på, men den er dælme nødvendig !
Liselotte
4. september 2008 at 21:56Sifka, jeg vil gøre mit bedste. Det vil min hjerne og min familie garanteret sætte pris på :-)
Anne, det er jo lige det… men jeg plejer faktisk at være god til at sige nej, men der er vist noget, der er glippet denne gang ;-)
Anne, Mandagspigen
4. september 2008 at 21:45Hvem var det, der sagde at nej staves “ja” ?….nej, nej staves “NEJ”…mon vi nogen sinde lærer det?
Sifka
4. september 2008 at 21:30God beslutning. Stick to it. God rest aften:)
Liselotte
4. september 2008 at 21:13Irene, jeg tror også, at den kunne gå hen og vise sig handy, den vante ;-)
Irene
4. september 2008 at 21:10Et af mine yndlingsord er ‘nej’, for det betyder at jeg har fat i den lange ende af hele mit liv. Vanten klæder dig Liselotte!