September kalder på kunstigt lys og nye farver vælter frem fra krogene. Sådan er det, når efterårsmørket sænker sig. Man skal vænne sig.
Jeg har tændt lys. Jeg overlevede, ligesom resten af verden gjorde. Sikke et held. Jeg har så meget, som jeg skal nå. Lidt oprydning efter gårsdagens tøjlesløse sløseri med det liv, der var tilbage, kunne være et fint eksempel, men ellers ligger der, som sædvanlig, et par opgaver og venter. Tag mig sammen!
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
8 kommentarer
Liselotte
10. september 2008 at 15:09Tina, det var allertiders mulighed for lidt tøjlesløs adfærd og den slags skal man ikke gå ubemærket hen. Nu får vi endda muligheden igen om tre uger. Hvem er lige heldige? ;-)
et cetera, det passer også ualmindelig dårligt med mine planer, så lad os håbe, at de har styr på skidtet :-)
Trine, jeg er ret sikker på, at du roligt kan fortsætte dine projekter. Jeg er overbevist om, at du og baby nok skal nå at få hilst på hinanden :-)
Trine
10. september 2008 at 15:06Jeg har altså godt nok heller ikke tid til at verden går under om 3 uger – nu har jeg nemlig snart været gravid i 9 måneder – og har termin om ca. 3 uger – så altå… Det ville da godt nok være lige træls nok!
Så til trods for diverse knap så positive forudsigelser fortsætter jeg altså med at lave diverse små hygge projekter til den lille ny c”,)
Men satser nu altså også på, at eksperterne har styr på hvad de laver, de har trods alt forberedt sig temmelig mange år.
et cetera
10. september 2008 at 14:00Nå, men så får vi se om 3 uger ;-) – men siger som du, jeg bliver altså småsur hvis det bliver tilfældet – for jeg har heller ikke rigtigt tid …
Tina - omme i London
10. september 2008 at 12:27PYHA – jeg var virkelig ogsaa nervoes – NOT!
Liselotte
10. september 2008 at 11:23Jeg HAR taget mig sammen, Lene. Jeg er fisenfløjtemig FÆRDIG og kan sådan set tage mig… ja, hvad? Tage mig ud? Nej, det er jeg ikke ret god til, men jeg kan slappe af og give mig selv fri. Det er ikke rigtigt skidt ;-)
Lene
10. september 2008 at 11:17God onsdag med al den tagen sig sammen :-)
Liselotte
10. september 2008 at 11:08Karen, jeg håber altså også, at de har regnet rigtigt. Jeg har ikke rigtigt tid til, at verden går under ;-)
karen
10. september 2008 at 11:06trodde jeg også – helt til jeg hørte på nyhetene nå at det først er om 3 uker banget kommer.. først skal “maskinen” og protonene testes – først sendes de den ene retningen, så den andre retningen og så altså begge retninger på en gang og BANG om 3 uker… de har regnet seg frem til at det ikke er farlig.
håper de fysikerne er bedre enn meg i matte…