Jeg har en passion for frøer. Jeg kan ikke forklare hvorfor, men jeg er altså lidt vild med dem. Det ved Ella, så da hun fik øje på fyren nedenfor, vidste hun, at jeg ville elske ham…
Hun havde helt ret. Han er skøn! Nu bor han her ved siden af min computer, så jeg får øje på ham hele tiden. Han gør mig glad. Både fordi han er en glad frø, men også fordi han minder mig om, at jeg har en ualmindelig dejlig veninde fuld af omtanke. Det sidste er næsten det allerbedste :-)
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
18 kommentarer
Liselotte
22. september 2008 at 16:24Vel gør man så, Kagekone :-)
kagekonen
22. september 2008 at 14:35Den frø bliver man glad i låget af at kigge på ;-)
Sifka
20. september 2008 at 17:39Christianshavns Torv. Hvor er der frøer?? Suzy, hvor? Skrig, jeg er blevet blind;)
Liselotte
20. september 2008 at 17:25Han er en smuk lille fyr :-)
Gitte
20. september 2008 at 16:43Hvor er den smuk!
Bastian – vores cairn terrier – jagter frøer i haven ;-) – sommer tider kommer han fnysende ind……
Nadia
20. september 2008 at 16:33Sikke en smuk “Rana”. Den har allerede fået sig en fanskare. Liselotte – pas på den.
Frø hedder i øvrigt ‘rana’ på spansk.
et cetera
20. september 2008 at 16:28Han er dejlig – og det samme er Ella :-)
Liselotte
20. september 2008 at 12:58SusyQ, den dersens frøprins… ham havde jeg også forelsket mig i, er jeg sikker på – og så kunne han jo kysses. Om og om igen ;-)
Bebiane, jeg synes, at frøer er skønne og fascinerende. Også de levende, men det er nu ikke sådan, at jeg tager dem op og klapper dem altså :-)
Bebiane
20. september 2008 at 12:46Hvilken sød frø, din kan jeg godt lide, men de levende er jeg meget ked af, at rende ind i.
Kh. Bebiane
Suzy Q
20. september 2008 at 12:24Hvilken pragtfuld frø!
Hvor mærkeligt, jeg har samme ide. Derfor sidder der to store keramikfrøer, en grøn og en blå, uden for min hoveddør. Og den anden dag på Chr.Havns Torv, kom jeg forbi en forretning, der havde et bredt udvalg af de mest vidundernlige frøer!
En stor frø-prins med krone på i metal (STOR, vel 40-50 cm høj!) og et frø-par, der stod på bagben med armene om hinandens skuldre: den ene med en guitar, den anden med en mikrofon ved læberne og begge iført et smørret grin :DDD
Jeg brugte ikke pengene, men jeg har tænkt på dem lige siden.
Liselotte
20. september 2008 at 11:42Karin, det var da sådan, det var :-)
Ella, han passer SÅ godt her hos mig :-)
Susanne, han er helt Gaudi-inspireret. Jeg er enig :-)
Rosanna, vi er vel bare lidt tossede. I hvert fald med frøer – og tak for “Rana” :-)
Rosanna
20. september 2008 at 11:39Jeg gjorde et hop, da jeg læste din post. Tænk, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan med frøer, herligt. Og jeg har en fætter til din, stående her i mit køkken…. han er også fra Spanien… og frø hedder forresten: Rana :O)
Susanne i Silkeborg
20. september 2008 at 11:37Uhh – han er lækker og helt Gaudis’k i farverne !
Kh
Susanne i Silkeborg
Ella
20. september 2008 at 11:33Han kaldte på mig, og sagde at han ville med hjem til dig, Liselotte – og det endda på spansk. Gad vide hvad frø hedder på spansk? ;-)
Karin
20. september 2008 at 11:19Kys frøen – og så fik du Ella :-)
Liselotte
20. september 2008 at 10:59Det sidste er det allerbedste, Lene :-)
Lene C, det er den altså bare :-)
Lene C
20. september 2008 at 10:56Hvor er den fin!
Lene
20. september 2008 at 10:54det sidste er det allerbedste, og den frø får et godt hjem :-)