13

Tror du, jeg snuppede den?

Nej, vel gjorde jeg ej. Den fik lov til at hænge, da jeg for et øjeblik siden tog en tur ned gennem haven, for at se til mit valnøddetræ. Det ser sølle ud. Mildest talt. Det trives ikke rigtigt og jeg har ingen forklaring, men endnu en gang gik jeg ned, for at trække græsset væk fra stammen. Så kan det i hvert fald ikke få skylden.

Det er jo ikke fordi tingene ellers mistrives. Det er nemt at dyrke jorden her. Den er taknemmelig og sætter straks i gang med at sende næring op gennem spæde planter. Også ukrudten, men det hører med til at have et stykke jord.

Lige nu bærer haven præg af, at vi ikke længere er derude hele tiden. Det er ikke, fordi den lukker ned. Det er kun mig, som både mentalt og praktisk gør det. Jeg luger ikke længere. Jeg sætter ikke nye planter. Jeg høster kun. Det sidste er det bedste ved haven. Den er gavmild i september.

Frugterne er plukkemodne. Der er pærer, æbler, brombær og figner lige nu. Fignerne tager jeg ind, som de bliver modne til. Måske når jeg at få et par stykker mere, inden det bliver for koldt for figentræet.

Jeg gider ikke længere haven på samme måde som for kun ganske få uger siden. Nu synes jeg, at sæsonen er slut.

Jeg er er derude, men jeg venter egentlig bare på, at jeg får taget mig sammen til at lukke ned for denne sæson. Der skal ryddes op på terrassen og de haveredskaber, som ligenu står spredt i haven, skal hentes indenfor, så de også kan anvendes næste år, men når Dahlia fortsat blomstrer både i bedet og på terrassen, er det svært at synes, at der skal lukkes helt ned – det bilder jeg mig i hvert fald ind, men måske er det bare en plausibel undskyldning for at gøre ingenting. Hvem ved…

Du vil sikkert også kunne lide