22

Hvor dum er man så?

Nakken er ved at være på plads. Det er en kæmpestor lettelse, for den har godt nok trukket tænder ud herhjemme. Nu er der ved at være fred og ingen fare på den front, så kameraet blev taget med ud i haven. Tiden skal jo gå med noget og vejret er skønt.

På et af de mange, gamle, vejrbidte borde, som står forskellige steder i haven, stod pludselig disse to. Jeg tror, at Kenneth har fundet dem et sted og placeret dem der, bare fordi pladsen var der, men kønne er de jo og et fint motiv…

– to sekunder efter billedet er taget, glider jeg i algerne, som trives mere end fint på bunden i det gamle væksthus. Kameraet er tungt, svært at styre og alt for dyrt til at lade glide af hænde, så jeg ender ikke særligt elegant mellem alger og vinen, som fortsat vokser og snor sig, så man er helt uden chancer for at finde fodfæste.

Nu er højre håndflade fyldt med asfalteksem. Kan du huske det? Kan du huske, hvor det svier? Jeg kan pludselig godt…

Du vil sikkert også kunne lide