4

Ingen skader

Vi har haft regn og rusk i nat. I radioen meldes der om væltede træer og skader på huse her i området og jeg tænker, at det kunne være en idé, at tage en tur rundt om huset, for at se, om det er helt endnu. Solen skinner, så det er svært at forestille sig, at der har været sådan en rusk i nat, men jeg hørte det. Jeg vågnede et par gange ved lyden af stormomsust, gammelt hus, for den slags knager og brager, når verden viser tænder.

Der er ikke varmt udenfor, men der er faktisk heller ikke rigtigt koldt. Der er mildt efterår. Temperaturen sniger sig op på noget der ligner 11-12 grader, men der er ikke koldt, for solen skinner mildt over haven.

Jeg ser ingen umiddelbare spor af nattens blæst. Jo, lidt blade er hvirvlet af træerne og endt på terrassen, men ingenting er væltet og alt ligner sig selv. Gudskelov, for jeg husker stadig den orkan, som var årsag til stor opstandelse og vrede naboer, da vores poppel væltede direkte ind i deres have og ødelagde Leos elskede drivhus. Der er sår, som stadig ikke er helet på den konto.

På plænen ligger nu masser af blade, men træerne er end ikke tæt på at være nøgne. Det er stadig en lukket have, med plads til private armsving, men det varer ikke længe, før vi igen har udsigt til naboerne. Så skal morgenerne til at se anderledes ud. Der skal tøj på kroppen, når jeg løber gennem huset, medmindre jeg vil have sagsanlæg på halsen. Man kan vænne sig.

Jeg bevæger mig ned i bunden af haven, for det er hernede de største og fleste træer er. Alt ånder fred og idyl og der er ingen væltede træer. Der er flere kastanjer, end der var i går. Blæsten har givet kastanjeregn, men der sidder stadig masser tilbage. Måske blæsten alligevel ikke har været så slem.

Man skal rejse sig ved det træ, hvor man er faldet, så jeg snupper lige endnu et billede af Madam Blå. Jeg er dog klog nok til ikke at bevæge mig op på stenene, som med nattens regn er glatte, som den fineste isbane.

Der er fugtigt efter regnen, men der er smukt og dufter fantastisk efter en nats stormomsuste planter. Alting dufter kraftigt af efterår. I skoven dufter mulden og forfaldet får alting til at udsende nye og anderledes lugte. Sommerfuglebusken, som stadig blomstrer, dufter sødere end den gjorde i sommeren. Æblerne dufter, så tænderne løber i vand. Man kunne jo plukke nogle stykker og forvandle dem til en æbletærte…

Det er søndag, solen skinner, have og hus overlevede natten uden skader og jeg har fået luft og friske æbler i kurven. Ah…

You Might Also Like

4 Comments

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    5. oktober 2008 at 14:13

    Heidi, det ved jeg ikke, om han ville. Dybest set er han et rart menneske. Det er omstændighederne, som tvinger ham til at være så fjollet. Det går over med tiden, er jeg sikker på :-)

  • Avatar
    Reply
    Heidi
    5. oktober 2008 at 14:08

    Nej man kan ikke få alt hvad man ønsker sig :-) Jeg er sikker på at Leo ville ønske sig nye naboer uanset hvem det er…

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    5. oktober 2008 at 13:37

    Det var lidt rart, at der ingen ulykker var derude :-)

    Okkeja, Leo havde nyt drivhus i løbet af en uge dengang. Han ville også gerne have haft nye naboer, men det fik han altså ikke :-)

  • Avatar
    Reply
    Heidi
    5. oktober 2008 at 13:33

    Hvor var det godt – vi er også sluppet fra det uden men.
    Fik Leo nogensinde bygget sit drivhus op igen?

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)