15

Jeg elsker dem…

Jeg er lige kommet hjem fra arbejde. Mens jeg står ude i gangen og hænger jakken på plads, overhører jeg følgende – og bed mig ikke om at forklare eller uddybe. Jeg har absolut ingen anelse om, hvad der går forud og i grunden er det jo også ligegyldigt. Jeg elsker bare at lytte med, når sådan en par teenagere pludrer. De har velsmurte tunger i den alder…

– Jo, men den handler jo om to bøsser, som ser porno sammen…

– Hvorfor det?

– Ja, det tænder dem sgu da!

– Nå ja… ellers kunne de jo ligeså godt spille badminton!

Imens munden går, er de i gang med at bage chokoladekage. Mit køkken ligner en ulykke…

Samarbejdet går forrygende. De er gode til det, men at skrue en kagedej sammen tager cirka fire gange så lang tid, som det behøver, for der fnises, grines og snakkes, så jeg ind imellem tænker, at de brænder sammen om et øjeblik.

Jeg elsker dem. Jeg elsker deres grin, tankerne, som slippes ud i et ubevogtet øjeblik, længslerne, som får ord, når man snakker med en veninde og alle drømmene, som også skal udveksles. Jeg elsker deres livskraft. Deres glæde er smittende og jeg nyder, at de gider at være lige her i mit køkken. De må rode, så tosset de vil. Bare de er her, så jeg kan være med på en lytter.

Jeg elsker, at jeg kan genkende mig selv og derfor ved, at det her nok skal blive godt.

Du vil sikkert også kunne lide