19

Halsedisse

Gårsdagens gæstevisit inkluderede noget gammelt, solidt uld, som har ligget mange år på hylden. Nu kom det til ære og værdighed, som halsedisse eller vel nærmest en nyfortolkning af sådan en, for den ligner ikke dem, jeg blev udstyret med som barn.

Den er stor, tung og grov, men den er varm og akkurat så skæv, som jeg synes den slags skal være. Den er med mulighed for at snøre til i halsen, så ikke én vind finder vej indenfor.

Den tog kun et øjeblik at strikke, for det foregik på tykke pinde i godt selskab og hænderne skal jo helst have noget at bestille, når jeg sidder stille, så dette her stykke strik var lige, hvad der var brug for.

Halsedissen er strikket på pinde 9. Jeg har slået 110 masker op og fordelt dem med 2 vrang/8 ret, så der var basis for nogle snoninger. Selvfølgelig er den strikket på en rundpind.

På første snoningepind valgte jeg kun at sno over de 6 miderste retmasker, så kraven blev lidt bredere nederst. Den ligger bedre på skuldrene på den måde, men ellers er der yderligere strikket 2 snoninger over samtlige 8 retmasker på hver 10. pind og herefter 4 pinde glat. Maskerne er lukket af og der er hæklet en snor, som efterfølgende er sat i øverst på halsedissen, så den kan strammes til om halsen.

Voila, så er der varme til vinteren. Ah…

You Might Also Like

19 Comments

  • Avatar
    Reply
    sofie
    31. januar 2009 at 18:02

    kigger tilbage om 1 time

  • Avatar
    Reply
    sofie
    31. januar 2009 at 18:00

    vil du ikke nok lave en til miig Liselotte. . .. den ser så dejlig ud. . . Please. . eller vil du ikke skrive hvordan maan laver en. nemt og hurtigt ??

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    20. januar 2009 at 15:55

    God fornøjelse med projektet, Ulla :-)

  • Avatar
    Reply
    Ulla Duchwaider
    20. januar 2009 at 15:24

    Ser fin ud. Jeg vil prøve, at påsætte en rib-strikket halskant. Tak.

  • Avatar
    Reply
    Nina
    23. oktober 2008 at 12:18

    Hej..
    Min datter er faldet for din opskrift af Halsedissen – og jeg vil da gerne opfylde hendes drøm om denne fine ting.. Men men .. Jeg har ALDRIG strikket snoninger før — Vil du ikke være sød at skrive sådan en “gør sådan og gør så sådan2 opskrift..
    PS: har forsøgt mange gange nu – og er ved at fortvivle nu
    mange tak på forhånd..
    mvh Nina Olsen

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    7. oktober 2008 at 19:15

    Omkring garn, så er det en rest tyk uld fra Island. Det er faktisk så gammelt, så det ikke hedder noget som helst. Vægten er i stykker, så mængden må du gætte dig til… bedre kan jeg desværre ikke gøre det.

  • Avatar
    Reply
    Anna-Lise Ravn
    7. oktober 2008 at 17:51

    Tak for opskriften på den lækre halsedisse, den må jeg igang med.
    Glæder mig hver dag til at besøge din side.

  • Avatar
    Reply
    Pia
    7. oktober 2008 at 17:26

    Hvor er den fin! jeg vil med det samme bestille en ligesådan hos et ældre familiemedlem. Hvor mange gram garn har du ca brugt? og hvlken slags?

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    7. oktober 2008 at 13:22

    Halsedissen elsker jeg allerede, for den er fed, fordi den er så rustik. Brochen er fra forsommerens Uldfestival – og den elsker jeg altså også, for den er så skøn, stor og rustik og GLAD :-)

  • Avatar
    Reply
    Losarinas mor
    7. oktober 2008 at 12:44

    Hvor er den smuk!

  • Avatar
    Reply
    karen
    7. oktober 2008 at 11:10

    Så enkel og så fin!! Tusen takk for oppskriften – klar for dykk i garnlageret! ;-)

  • Avatar
    Reply
    Linda och Bertil
    7. oktober 2008 at 10:35

    supertjusig!

  • Avatar
    Reply
    Rikke
    7. oktober 2008 at 10:28

    Den ble kjempefin! Ser veldig deilig ut :)

  • Avatar
    Reply
    Fru Knudsen
    7. oktober 2008 at 10:20

    Hej Lisselotte.
    JEG GIDER GODT, det er utroligt med alle de skønne ideer du får, når du får noget garn i hænderne. Halsedissen kan jeg se, at den kan jeg ikke undvære, så jeg gider godt!!!!!

  • Avatar
    Reply
    Helle K.
    7. oktober 2008 at 10:19

    Skøn og fed – hvordan er det nu det er med den broche – den er altså også for sej :)

  • Avatar
    Reply
    mette
    7. oktober 2008 at 10:17

    Superfed! De der dutter dur ;-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    7. oktober 2008 at 10:07

    Den er rigtigt skøn… og det tager kun et øjeblik, hvis man gider :-)

  • Avatar
    Reply
    Bodil L.
    7. oktober 2008 at 10:05

    Den er da bare helt skøn ;-) tak for opskriften.

  • Avatar
    Reply
    rosa
    7. oktober 2008 at 09:57

    Så deilig den ser ut : ) En sånn må jeg prøve meg på…kan komme godt med nå, når kuldegradene har satt inn..

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)