Oktoberhøsten

Solen skinner skønt. Tiden var inde til at høste Dahlia nede i bedet og jeg skal love for, at der var blomster at høste. En kurvfuld toppet med de små, hvide pompom’er og så op på terrassen, hvor jeg kunne stå og hygge mig med at fylde vaserne.

Sneglene og jeg deler blomsterbed. Sådan er det bare og i år er de fleste blomster allerede kysset af sneglene, inden jeg får fingrene i dem. Det gør ingenting, for de er stadig smukke og kan sagtens tåle endnu en fremvisning indenfor.

Jeg finder masser af snegle undervejs fra bed til vaser, men jeg samler dem sammen og opretter en midlertidig lejr. Jeg er sådan indrettet, at jeg ikke kan have, hvis de skulle ende indenfor. Der er jo intet at spise for en snegl, så jeg sætter dem ud igen velvidende, at så kommer vi til at dele endnu flere blomster.

Det blev til mange blomster. Faktisk måtte jeg hente flere vaser. Det er en overvældende frodighed der møder mig, når jeg bevæger mig ned i bedet her i det tidlige efterår og jeg elsker det. Jeg elsker, at når sommeren er slut og langt de fleste buske og blomster har afsluttet sæsonen, så står der stadig smukke, store, små, runde, flade, røde, gule, hvide, brogede og bare rigtigt festlige blomster tilbage i haven.

Jeg samler de hvide. Jeg elsker de store, tætte buketter af hvide Dahlia. Jeg elsker også en enkelt af dem i en vase. Der er nok at gøre godt med lige nu. Jeg elsker også de farverige. Eksplosionerne…

Der er knald på farverne, når først de beslutter sig for at folde sig ud. De samles ind og fordeles rundhåndet i de mørke kroge af køkken og stue, for de lyser op på en gråvejrsdag.

Her er blomsterfyldte rum nu. Jeg er glad for, at jeg tog mig sammen og hentede dem. Tænk om den første nattefrost ramte os i den kommende nat…