At sende Kenneth afsted efter garn kræver en seddel, så sådan en skrev jeg. Jeg noterede grundigt, angav mængder og farver og så var der ikke mere at gøre, end at aflevere sedlen i butikken. Det kunne ikke gå galt. Troede jeg…
Nu har jeg garn til to trøjer og en mand, som godt nok syntes, at jeg skulle blive vældig glad for den trøje, hvis den skulle være SÅ dyr. Ekspedienten har troet, at der kun var 50 gram per nøgle. Der er hundrede, men skidt… jeg løber da ikke tør lige med det samme…
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
19 kommentarer
Liselotte
18. oktober 2008 at 00:28Susanne, den bliver så FED, at jeg aldrig vil ud af den igen :-)
Mænd der strikker er ikke det mindste feminine, men de er et særsyn. Skønt at du kender to af dem :-)
susanne vestergaard
17. oktober 2008 at 17:15Åh, den blir lækker den trøje – og hvor er det dejligt at høre at andre mænd også får sedler med der skal afleveres – engang lå jeg på sygehuset og skulle ligge stille i lang tid – så blev ham den eneste ene sendt afsted og kom glad og fro tilbage med lige dét jeg skulle bruge for at kunne være glad, mens jeg lå der!
Og så kender jeg TO granvoksne mænd der strikker – seriøst strikker! Den ene kan endog også stoppe strømper – så når man lige har slugt den første overraskelseslatter når han sidder der og stopper eller strikker til møder mv. så blir man faktisk noget så betaget af det. Han er børnelæge og ikke spor kvindagtig… men meget, meget rar og dejlig – og far til 5 herlige børn!
God sidste strikke-feriedage, Liselotte.
Liselotte
17. oktober 2008 at 08:00Det gør jeg da, Irene… så ingen grund til at klage ;-)
Irene
17. oktober 2008 at 02:41Liselotte, du strikker jo alligevel et par stykker af alting, så erhh! ;-)
Liselotte
16. oktober 2008 at 20:48Gitte J, det er også det, jeg har strikket skuldervarmeren af, så det skal nok blive godt :-)
Gitte J
16. oktober 2008 at 20:41Hvor er jeg heldig, jeg købte det garn jeg fik ekspedientet til at finde til skuldervarmeren og det er lige nødagtigt det du skal strikke trøje af. Jeg fik den naturfarvet, for jeg havde datteren med og hun sagde “den passer til mere en den grønne, mor” også blev det den. Nu ved jeg jo hvor jeg kan få den, så kan jeg jo altid købe den grønne.
Liselotte
16. oktober 2008 at 19:29Merete, det er jo “in” med hjemmestrik lige nu – også det købte, men den slags er aldrig bidt på Oline. Hun gør, som hun vil, den lille tosse :-)
Stine, sådan skal det vel være… til man bliver klogere ;-)
Anne, jeg er ikke færdig med en skid… for jeg er jo ikke bedste venner med mønsterstrikken, så det går L A N G S O M T, men det er rigtigt sundt for mig ;-)
Kirsten, det glæder jeg mig også til at høre mere om. Seje knægte :-)
Kirsten
16. oktober 2008 at 19:09Jeg er da glad for at kunne byde ind her, i emnet “mænd der ikke strikker”, for at sige, at jeg kender to halvstore drenge på hhv 13 og 15 der påtænker at lære kunsten. De har opdaget fidusen i at kunne byde på noget beklædning, de andre i klassen ikke har :-)
Nu glæder jeg mig til at se, om det nogensinde bliver til noget, eller om det bare er tom snak…..
Anne Dyrholm Stange
16. oktober 2008 at 19:07Glæder mig til at se strikketøjet i gang, i morgen er du vel færdig med bullen ;-)
Stine
16. oktober 2008 at 18:18En overgang nægtede jeg også at gå i min mors hjemmestrik. Nu elsker jeg de hjemmestrikkede sweatre, der fulgte med da jeg flyttede hjemmefra :-)
merete
16. oktober 2008 at 17:56ja sådan kan de jo godt være. det er vist mere end normalt. men det ville unægtelig gøre denne vinter nem for hende, hvis hun ville. alle drøner jo rundt i hjemmestrikket ‘købt’.
det er en epidemi lige nu synes jeg.
Liselotte
16. oktober 2008 at 17:04Merete, jeg har sådan en underlig unge, som NÆGTER at gå i noget, som hendes mor har strikket… *suk*
Mie, jeg strikker den i Natur Uld fra GG.
Anette, ind imellem tager jeg LANGE pause… flere år faktisk ;-)
Anette
16. oktober 2008 at 16:42Du ER virkelig en lynstrikker Liselotte. Jeg kender ingen der kan strikke så hurtigt som du kan! Det er fantastisk. Ville ønske min fingre kunne holde det tempo men det kniber lidt :-)
Mie
16. oktober 2008 at 16:24Kære Liselotte
Den bliver simpelthen så lækker den trøje. Mønsteret er fantastisk flot – lidt a la Forbrydelsen dog uden man skal kaldes “Sarah Lund”, som jeg altid hører, når jeg går ud i den.
Ren nysgerrighed – hvad er det for noget garn, du nu har i sækkevis :-)
God strikketorsdag-fredag-lørdag og søndag
Knus Mie
merete
16. oktober 2008 at 16:17din datter kunne nok også springe på sådan en. jeg ser unge piger i den slags i gadebilledet. og strikkevejr er det. har lige hentet pind til den sweater jeg skal lave til en 2 meter høj mand i 50erne. det kræver garn. og det har jeg. nok til to dametrøjer.
Liselotte
16. oktober 2008 at 15:40Anette, skidt med at røre garnet. Jeg har lige strikket af det i går, så jeg kender det. Nu var det bare farver og mængde, som var vigtigt. Det gik så ikke så godt… ;-)
Liselotte
16. oktober 2008 at 15:39Sylvia, det har været en supersælger ;-)
Jeg kender ingen mænd, som strikker. Måske det var mere sådan en halvfjerdserting her i Danmark i hvert fald… :-)
Anette
16. oktober 2008 at 15:38Det er da ikke så skidt at ha garn til to trøjer ;) Min mand blev også sendt i garnbutik engang for mig – det gik nu fint nok meeeen vil nu helst selv se og røre garnet :P
Sylvia
16. oktober 2008 at 15:34Jeg synes det var riktig flott at hun solgte ham garn til to gensere istedetfor en….en god selger;)
Jeg liker også at menn er innom garnbutikken der jeg jobber, og kjøper garn for konen. Jeg spør alltid om hva HAN strikker, men de svarer at det er til konen. Men jeg fikk overtalt en til å kjøpe en strikkepakke i fødselsdagsgave til kjæresten. Og hun ringte tilbake og var lykkelig for det! Fint å kunne være til hjelp!!