Morgenen var stille, som jeg kan lide den. Jeg stod op, men det stadig var mørkt. Stearinlys og varm kaffe, stilhed og siden hen radio udgjorde min morgen, mens jeg stille nød, at jeg havde den for mig selv. Der er ikke meget morgenfriskt juhu over resten af familien i dag. Gudskelov. Jeg er vist ikke skabt til forlangender før engang efter ni, når jeg selv kan vælge.
Haven er rundet og dagens gave var denne overdådige Dahlia. Den er kæmpestor og farverig, så jeg næsten ikke ved, hvor den skal have plads, men lige nu står den på spisebordet og på trods af dets rimeligt imponerende størrelse, klarer den snildt at fylde det hele. I hvert fald visuelt. De blomster er imponerende flamboyante.
Om lidt vil jeg finde alt grejet frem, så der kan skrues en kage sammen. Det er ikke for tidligt.
6 kommentarer
Liselotte
17. oktober 2008 at 10:56Tina, det gjorde den. Det var et kortvarigt udfald de havde ;-)
Tina - omme i London
17. oktober 2008 at 10:51He he – jeg sagde nok at morgenfriskheden ville drive over. :)
Liselotte
17. oktober 2008 at 10:05Madame, jeg glemmer også at grave dem op, men har været heldig tre år i træk nu. Jeg MÅ huske det i år eller alternativt forsøge mig med en armering af bedet ;-)
Marianne, det er så dejligt med de stille morgener. Jeg nyder dem stort! Ahh… :-)
Catarina, den er smuk og god dag til dig også :-)
Catarina
17. oktober 2008 at 09:20Sikke en smuk Dahlia og en stille morgen er slet ikke så værst. Du må have en god (bage) dag Liselotte. :-)
Marianne
17. oktober 2008 at 09:07Smuk start på en smuk dag – jeg elsker også stille morgner og nyder dem. Ha en god dag og weekend
Madame
17. oktober 2008 at 09:03Din dahlia er bare så yndig! Gid jeg kunne have dahliaer, men de dør altid fordi, jeg glemmer at grave dem op om efteråret. Vi havde dem i min barndoms have – så jeg er straks 10 år, når jeg ser sådan én :-))