Så er svoger og familie lige kørt. Sikke en skøn dag. Nye mennesker, nyt at lære…
Jeg har mødt min nye svigerinde, fristes jeg til at sige. I hvert fald tør jeg godt sige, at jeg håber, det er sådan. Sikke en skøn kvinde. Og så fuld af klogskab. Ham svoger er ualmindelig heldig og jeg tror, at han ved det.
Vi glemte tid og sted. Snakken er gledet ubesværet og vi er nået langt omkring alt imens brødrene gemte sig på gårdpladsen under påskud af at skulle save, hamre og banke. Det var dem vel undt. De hygger sig med den slags.
Der er ingen garantier for genklang endsige noget at dele, når man møder nye mennesker. Det var en skøn overraskelse at konstatere, at her var begge dele. Vi kunne såmænd have fortsat samtalen, men det er skønt at vide, at der er mere at dele, når vi en dag mødes igen.
Jeg har fået teenageramte nevøer, så kun en af dem havde lyst til at tage med til det mørke Jylland. Det er i orden. Jeg genkender Oline i forklaringen om, at drengen hellere ville blive hjemme ved kammeraterne. En er bedre end ingen og hvor var det skønt at kramme Mikkel igen. Han er en skøn unge og nu fik jeg i tilgift mulighed for at hilse på Katrine, som er 12 år og endnu en skøn unge at indlemme i familien. Håber jeg.
De tre unge mennesker har vi intet set til. De forskansede sig inde på Olines værelse og vi kunne høre, at de hyggede sig gevaldigt.
Mens vi snakkede og snakkede og snakkede, tog Jan mit kamera og fik taget nogle billeder. Jeg blev så overrasket over at se, hvor langhåret jeg er blevet. Jeg kunne næsten ikke kende mig selv, men den er god nok, det er mig. Med strikkepinde og et ærme på vej. Jeg siger ikke, hvor mange gange det var nødvendigt at pille op igen, fordi jeg havde lidt svært ved at koncentrere mig. Det var det hele værd.
Hold fast hvor jeg er mæt nu. På alle måder. Det er skønt :-)
PS – det er helt vildt, som jeg ligner min far…
23 kommentarer
Liselotte
22. oktober 2008 at 17:13Camilla, tak da :-)
Tone, du kan læse lidt mere lige her :-)
Tone
22. oktober 2008 at 16:19Akk, hvor jeg nyter bildene på siden din! Kan jeg spørre om du bruker et billedbehandlingsprogram og evt. hvilket?
Camilla
20. oktober 2008 at 08:36Smuk er du ihvertfald.. Hvor er det skønne billeder :-)
Liselotte
19. oktober 2008 at 01:34Karin, du er da SKØN sådan lige at sende sådan en kommentar i min retning. Krøller eller ej. Når man har, vil man ikke ha’ og omvendt ;-)
Karin Hørkilde Jensen
18. oktober 2008 at 19:48Kæreste Liselotte, du er PRAGTFULD med de smukke, bløde krøller. Bare jeg havde et par stykker af dem; men ak, jeg må undvære;-(
Liselotte
18. oktober 2008 at 16:18Tak Ella :-)
Merete, det var underligt pludselig at se så meget af min far…, som forøvrigt er død for efterhånden seks år siden. Det er også dejligt :-)
Pernille, det er jo sjovt, som vi elsker at genkende nogen ting, mens andre får os til at skrige ;-)
Nadia, det er jo ikke altid, at vi ligner vores forældre :-)
Nadia
18. oktober 2008 at 16:11Som den eneste i hele familie både til venstre og højre, er jeg fladhåret, tyndthåret og lysthåret. Gad vide om generne er gået mig hus forbi. Dine bløde varme krøller er bare så dejlige at se på.
Krøller gør en blid, dejlig og blød- lad dem bare gro.
Hvad jeg ikke har, kan jeg istedet nyde på billeder :-)
Rigtig god weekend til jer
Nadia
Pernille
18. oktober 2008 at 14:00Gener er en mærkelig ting. Efterhånden som jeg bliver ældre, bliver jeg også mere opmærksom på hvordan andre ligner hinanden.
Jeg har både oplevet det som ubehageligt og som super fantastisk at opdage træk fra andre gå igen.
Der er lidt forunderligverden over det :)
merete
18. oktober 2008 at 12:50det er altid dejligt når snakken går. og det er forunderligt når man møder nogen hvor den går uden man har haft særlige forventninger.
skønt hår. man er nok lidt af hvert. blid og skrap.. mild og rund. hård og kantet. det tror jeg.
mærkeligt når man pludselig ser sine forældre i sig selv eller i andre familiemedlemmer.
Ella
18. oktober 2008 at 12:46Du ser så dejlig ud, Liselotte, akkurat lige så dejlig som du er indeni :-)
Liselotte
18. oktober 2008 at 11:15kagekone og Maria, det er heldigvis oftest dejligt at møde nye mennesker – og det var det bestemt i går :-)
kagekone, vi lader skidtet gro lidt endnu, ikke? :-)
Maria Jensen
18. oktober 2008 at 11:06Kære LiseLotte!
Hvor lyder det bare hyggeligt!
Og fedt er det som du skriver når samtalen bare kører!
Pinlig lange pauser kan være frygteligt anstrengende
Hav en dejlig lørdag
knus Maria
kagekonen
18. oktober 2008 at 10:54Nye berigende bekendskaber er en gave af den gode slags ;-) og hår der gror som ukrudt kender jeg alt til, for også på Vestegnen får det lov at gro, for en stund så jeg har også måtte finde hårspænderne frem :-)
Liselotte
18. oktober 2008 at 10:49Håret gror som ukrudt, My – og mild og blid, det er jeg jo! ;-)
My
18. oktober 2008 at 10:32nok kun 8-9 uger siden jeg sidst har set dig, men hold fast hvor ser du forandret ud. blid tjaee måske
Der er jo altid ulv og fåreklæder……
Liselotte
18. oktober 2008 at 10:25Omkring det med lukket mund og nå at fotografere, så må jeg sige, at manden har været superheldig, for den stod ikke stille, den mund ;-)
Det er bare rigtigt dejligt at møde et nyt menneske og så finde ud af, at her er basis for mange snakke i fremtiden. Det er også lidt heldigt, hvis vi skal være i familie med hinanden ;-)
Hår forandrer alting. Jeg ser pludselig så blid ud. Det er jo løgn! ;-)
anette
18. oktober 2008 at 09:39Jeg bliver også nødt til at tilslutte mig, at det er rigtigt pænt til dig med langt hår :-)
Gitte
18. oktober 2008 at 09:06Jeg kan ikke se det med at du ligner din far, men jeg kan se du er blevet langhåret, det ser skide godt ud… men jeg troede faktisk først at DU var din nye svigerinde :-) hår ændrer meget….
Charlotte Illum Larsen
18. oktober 2008 at 08:59Jeg elsker den der genklang – den fornøjelse det er når det bare klikker – og snakken går ubesværet – og man ved at der er meget mere at hente næste gang…
Du er blevet langhåret Liselotte – smuk langhåret… nu kan du snart komme med opsætninger som Dronning Margrethe… de bløde krøller klæ`r dig – og det gør strikketøjet også… hilsner fra Ærø
Lene
18. oktober 2008 at 08:41At møde nye mennesker er altid spændende, og så er det dejligt, når man finder ud af at man har det godt sammen.
Og jeg kan godt lide dit nye look :-)
Lisen
18. oktober 2008 at 08:23Uden at kende dig Liselotte, så tænkte jeg bare “hold da op et godt billede”, præcis sådan der tror jeg du er – lyttende, strikkende og naturlig.
God weekend.
Anne Dyrholm Stange
18. oktober 2008 at 08:21Tænk sig, at det er lykkedes ham at nå at ta’ et billede, hvor du har munden lukket! Lynhurtig mand der ;-)
Jeg ser, at hårspændet er kommet i brug igen, det ser fint ud i lokkerne, langt hår er ikke værst til dig, du!
Hyggelig lørdag til jer i Gug…
Anne, Mandagspigen
18. oktober 2008 at 08:05Det er så berigende at møde nye mennesker…skidt med pillen op i strikketøjet…det er prøvet før og skal nok nå at blive færdigt :-)
og teenagere der ikke orker familiebesøg, sådan er det bare og lige pludselig vil de gerne med igen :-)