25

På tur gennem Aalborg

Så er balancen genoprettet og verden er igen i vater, som et cetera så rammende plejer at skrive. Det gjorde godt og jeg kan tage hul på weekenden med ro i en mave, som ikke har haft det helt let de sidste mange dage. Pyha…

I dag kommer I med på en lille tur rundt i Aalborg. Turen afspejler en typisk arbejdsdag for mig, for jeg kan nå vidt omkring i løbet af nogle få timer. Sådan en dag kan starte trøstesløs grå, men det varer aldrig, for for enden af afsættet hjemmefra venter altid en glad bruger, som gør dagen meningsfuld og god.

Sådan var det også i dag, da jeg startede dagen i denne ende af byen. Jeg parkerede, så udsigten var denne grå kolos. Aalborg Sygehus Nord. Ikke noget opmuntrende syn, når regnen også vælter ned fra himlen, men det er svært at slå mig ud af kurs, så et eller andet sted synes jeg også, at det er interessant med denne her store, grå kolos midt i en bydel, som ellers bærer præg af, at være et gammelt og smukt kvarter med mange fine beboelsesejendomme fra en svunden tid. Et (for)underligt miskmask og så uendelig typisk for byen her.

Parkeringsudfordringer er der nok af i centrum, men jeg var heldig og så kan man jo sagtens starte dagen glad.

Efter turen til midtbyen skulle jeg i en anden retning. I Struer er der skilte til B&O. I Aalborg er der skilte til…

Vi er driftige heroppe. Eller…

Hold da fast hvor det har regnet i dag. Hele dagen. Tæt støvregn, som gør rigtigt våd. Mens jeg stod her, passerede en lastbil. Han sprøjtede også. Jeg blev våd til knæene. Ah, hvor skønt, når arbejdsdagen kun lige er startet, men heldigvis kom jeg til at grine af det, for helt ærligt… det er da urkomisk, at jeg står der og leger kanonfotograf og er så optaget af det, at jeg glemmer at se mig for. Nemesis…

For enhver lokalkendt ville dette skilt være tilstrækkeligt til at stedfæste. Den frisør har ikke skiftet “logo” siden jeg var tretten og det er da immervæk imponerende. Jeg tænker lidt, at det ikke bliver anderledes. Nogensinde. Godt han er glad for det.

Efter turen til skellet mellem Øgadekvarteret og Vejgård, gik turen til centrum. Jeg var igen heldig og fandt en parkeringsplads ikke alt for langt fra destinationen, så mens jeg travede længere ind i det gamle Aalborg, spiste jeg en klemme, hyggede mig med regnen og nød, at jeg bor i en by, som er så forunderlig en blanding af industri og smukke gamle stræder.

Der er efterårsstemning i dag. Bladene hvirvler i luften med mellemrum og en regnjakke er god at have. Sådan en har jeg, så fordi jeg var i god tid, blev der tid til også at nyde de små, charmerende hjørner af kernen i centrum.

Der er kunst allevegne, hvis man har øje for det. Se engang de smukke farver…

Måske er beboerne inde omkring Søndergade ikke enige, men jeg synes, det pynter på en gråvejrsdag.

Gadekunsten er malet på enden af et hus, som er kendt af de fleste i Aalborg. Inde bag murene her foregår der skumle ting og sager mens byen sover.

Så smukt er det fra en anden vinkel…

Her ligger Gøglerbåden med plads til alle. Festligt sted med eksotisk og alternativ optræden af letpåklædte kvinder. Jeg si’r ikke mere.

Om nogle timer summer der af liv derinde. Nu er der stille. De lader vel op til natten.

Jeg snuppede genvejen ned til Nørregade og herfra var der ikke langt til den endelige destination. Den som fik lov til at afslutte arbejdsdagen og starte weekenden. Jeg er helt klar og det er en rigtig rar fornemmelse.

You Might Also Like

25 Comments

  • Avatar
    Reply
    Eva
    28. oktober 2008 at 15:54

    Har ligger underdrejet med et voldsomt maveonde og ser derfor først nu, at du er tilbage. Dejligt at din verden igen er i vater (den er altså god – så den må jeg huske).

    Nu har jeg boet i Aalborg i 10 år og jeg kan kun gi’ dig ret. Byen er en broget, vidunderlig, charmerende og farverig blanding af gammel, nyt, smukt, øjebæ… En fantastisk by, som jeg aldrig bliver træt af.

  • Avatar
    Reply
    kirsten pauli
    25. oktober 2008 at 05:37

    nej, hvor jeg har hjemve for danmark..
    skønne bilder..

  • Avatar
    Reply
    Annie
    24. oktober 2008 at 23:49

    Jeg så dig, så hvis du følte dig nedstirret, var det blot for at se om jeg var på det rette spor, med at hækle klokkeblomst, smuk trøje med dejligt indhold, glæder mig endnu mere til at få den hæklet færdig
    god tur i morgen skal desværre arbejde hele weekenden, skulle du få købt overskud, er jeg der som en mis, til at aftage
    hilsen annie

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    24. oktober 2008 at 23:35

    Agnes, du kan sende mig en mail. Så finder vi nok ud af noget :-)

  • Avatar
    Reply
    Agnes
    24. oktober 2008 at 23:25

    Jeg har ikke VISA kort eller nogle af de andre, som nævnes på siden, kan det lade sig gøre, at købe dine opskrifter alligevel på en eller anden måde?

    Undrede mig også over, at siden er med $ som betalingsmiddel.

  • Avatar
    Reply
    Marianne
    24. oktober 2008 at 21:30

    En dag Liselotte (inden al for længe) så skal du vise mig byen :-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    24. oktober 2008 at 21:07

    Dorthe, næ… ind imellem kan vi jo godt have meget interne betegnelser i vores små familier ;-)

    Gitte J, det lyder eksotisk med dans på Gøglerbåden. Det har garanteret været sjovt :-)

  • Avatar
    Reply
    Gitte J
    24. oktober 2008 at 20:30

    Det Klip-skilt har jeg kørt forbi mange gange i mine unge år. Det er sjovt at se skiltet uden for Gøglerbåden, der kom jeg sommertider som barn, jeg legede med den daværende ejers datter. Når han så lavede regnskab eller fuldte flasker, dansede vi rundt derinde med deres bora. Rigtig sjov at tænke tilbage på.
    Tak for rundvisningen :-)

  • Avatar
    Reply
    Dorthe
    24. oktober 2008 at 19:59

    Jeg ved da heller ikke, om det kun var hos os ;-)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    24. oktober 2008 at 19:49

    Dorthe, det har jeg heller aldrig. Jeg vidste ikke engang, at han kaldtes Klip-Erik :-)

  • Avatar
    Reply
    Dorthe
    24. oktober 2008 at 19:48

    Da jeg boede i Vejgård, hed frisøren altid “Klip-Erik” – og jeg tænker, mon det er den samme Erik nu? Men jeg har nu aldrig været derinde.

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    24. oktober 2008 at 19:47

    Det er dejligt at læse, Annette – jeg håber da, at du hygger dig, mens tiden går ;-)

  • Avatar
    Reply
    Annette Green
    24. oktober 2008 at 19:40

    Hej.Det er altid spændende at gå ind og se hvad du finder på.man kan altid få mange timer til at gå på din blok.Mange tak.(overvejer at sætte et stopur til ellers flyver timerne) :-D Hilsen Annette

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    24. oktober 2008 at 19:20

    Stine, når man er sulten, så er man sulten ;-)

    Mille, sikke skønne billeder du maler med dine ord og ja, det har været et “farligt” sted engang, men i dag er det eksklusivt og dyrt. Sådan går det ofte. Smøgen glemte jeg navnet på, men der er smukt derned af :-)

  • Avatar
    Reply
    Mille
    24. oktober 2008 at 19:17

    åååh, jeg vidste det var Söndergade allerede på det förste foto. Jeg har boet i nr. 39 i to omgange, dengang gaden var mere fatal end nu. Folk gös når jeg sagde at jeg boede i Söndergade. Men der var aldrig nogen af de lokale der forulempede mig, muligvis nogle overforfriskede päne herrer som skulle afsluttet julefrokosten på
    *göglerbåden*. Siden blev det vidst ‘ajarlajliheda’ af det meste. Men DENGANG lugtede der stadig af petroleumsovne, og köbmand Madsen stod for ölforsyningerne, og tobaksmadsen for King’s eller Broadway som vi syntes var mer coolt da vi kom op i tyverne. Nogle gange vågnede jeg midt om natten når de tömte tomme flasker i containeren i baggården til Gögleren…hold da op et klirrende brag…En overgang havde en gruppe läderbeklädte motorcykelentusiaster klublokaler i kälderen i …ja hvad hedder smögen mellem Nörre og Söndergade…sikke noglen drön de ku lave når de lavede rivstarter sådan en fredelig söndag eftermidag.
    Ha en rigtig god weekend…kärligst Mille

  • Avatar
    Reply
    Stine
    24. oktober 2008 at 19:05

    Jeg så absolut ikke andet end telefonbøger den dag – I kunne godt lige have hilst ;) Nede i Danmarksgade var det ved at være tid til frokostpause – så jeg havde næsten kun øje for Nadias sandwiches… ;)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    24. oktober 2008 at 19:02

    Aalborg er en morsom og smuk/grim by at færdes i. Der er meget varieret og jeg elsker den.

    En tur til Svinkløv Badehotel… det gad jeg også godt :-)

    Stine, vi spottede dig, den dag du delte telefonbøger ud. Nede i Danmarksgade. Ha!

  • Avatar
    Reply
    fisker & fernández
    24. oktober 2008 at 18:57

    Da jeg var yngre tænkte jeg tit over, hvor mange ‘klip’ frisørsalonen mon hed, og hvor sjovt det må lyde, hver gang de tog telefonen (jeg mente selvfølgelig, at den hed mere end Klip Klip) ;-)

  • Avatar
    Reply
    Stine
    24. oktober 2008 at 18:51

    Vi delte delefonbøger ud i Søndergade for nogle uger siden og jeg tænkte ca. det samme som du da vi gik forbi Gøglerboden. Dit eksotiske vindue i Holbergsgade er blevet erstattet af træplader. Knap så eksotisk ;)

  • Avatar
    Reply
    merete
    24. oktober 2008 at 18:47

    minder mig om barndoms besøg til ålborg på ferie med min far. og mulvad og super udsalg på søs og ib med engle på hos salling. det er lige før jeg kan lugte det.

    og helt fra den gang har jeg haft lyst til en romantisk weekend med en påskønner på svinkløv badehotel som vi altid tog til.

    måske. engang.

  • Avatar
    Reply
    Ella
    24. oktober 2008 at 18:23

    Tak for turen – og pyyyha :-)

    – vi ses, lige om lidt :-)

  • Avatar
    Reply
    Anette
    24. oktober 2008 at 18:15

    Skøn tur igennem Ålborg ;)

    God week-end

  • Avatar
    Reply
    HelleH
    24. oktober 2008 at 18:08

    Blir helt nostalgisk ,når jeg ser billedet af Sygehus Nord. Hvor har jeg siddet mange gange oppe i min farfars tandteknikklinik, og kigget ned over den gamle rutebilstation og over på sygehuset.Nogen skulle jo holde øje med,om der kom p-vagter :-)

  • Avatar
    Reply
    Dorthe
    24. oktober 2008 at 18:03

    Åh, det var dejligt at have dig “tilbage”, og til og med en tur rundt i byen, som også er min.
    Jeg var selv på lidt tur til mit gamle Vejgård hos P&P, hvor jeg ikke har været længe. Hold op, hvor er der rodet i den butik, og efteråret var flyttet indenfor, der lå efterårsløv over alt på gulvet. Men jeg fandt noget fint garn (og til fantastisk pris) til mit kommende tørklædeprojekt, som du har vejledt mig i.
    Mange hilsner Dorthe

  • Avatar
    Reply
    PETER
    24. oktober 2008 at 17:57

    Tak for turen – og godt at høre at der kom ro på :-)

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)