Garnudsalg i Kolding

Der var aftalt afgang fra Vejgård klokken 8 i går. Vi holdt det. Næsten. Vi var selv ret imponerede og tilfredse, men indrømmer gerne, at der så heller ikke var hverken kaffe eller brød med i bilen. Der var os og det var alt rigeligt.

Omkring Vejle siger Ella pludselig “Nu tror jeg, at du trænger til at ryge” og det signal kender jeg jo nu, for så er det tid til en pause og en rygstrækøvelse, så den førstkommende rasteplads blev frekventeret. Pudsigt nok kunne vi konstatere, at det var den samme, som vi endte på sidste år. Der er ikke grimt.

Der var smukke efterårsfarver på paletten, da vi holdt den første pause.

Forude ventede kun ganske få kilometer, inden vi igen skulle på rasteplads. Vi havde en aftale med mine kusiner, som skulle mødes til en kop kaffe og en bid brød, inden vi allesammen ville køre de sidste kilometer til Kolding.

Snart efter sad vi bænket med en kop varm kaffe og en mad, som gjorde godt efter turen sydover. Der blev hygget, lagt slagplaner og i det hele taget blev der snakket en del om det garn, som skulle invaderes få øjeblikke efter, så pausen blev ikke lang, for der var jo fibre forude.

Hyldemeter efter hyldemeter af garn… garn… og garn. Det er jo himlen selv!

Jeg skal love for, at der var fibre. Masser. Ingen kommer til at gå tomhændet fra BC Garns udsalg, medmindre de beslutter sig for det, for de løber ikke tør dernede. Hyldemetre efter hyldemetre med garn i alle regnbuens farver og enhver tænkelig struktur og tykkelse.

Det er helt og aldeles overvældende, når man kommer indenfor i garnhimlen, så der kan nemt gå en snert panik i mig, for når jeg nu at se det hele. Man skulle så nødig glippe… og snart stod jeg med hænderne fulde og mere på vej, men jeg endte nede i afdelingen for tykt, lækkert uld, som i den grad trak i mig.

Mine skønne kusiner i intens snak om fibre, mængder og farver.

Mens jeg samlede til huse, nåede jeg også at hilse på rigtigt mange bloggere og læsere. Hvor var det dog herligt og skønt. Jeg er simpelthen SÅ glad i dag, hvor jeg stadig summer af begejstring over, at jeg fik sat ansigt på så mange. Sikke en oplevelse!

Det er nu også dejligt, at der er det sociale aspekt med, når man står begravet i fibre og er helt og aldeles tom for beslutningsevner. Så kan tiden snildt bruges til noget andet og meget hyggeligere, nemlig en sludder med en af de mange andre fiberglade kvinder, som var trukket til Kolding.

Jeg brugte lang tid på at sanse garn. Jeg tjekkede farver, skiftede ud, valgte nyt, fik gode råd og sendte selv et par stykker afsted. Jeg ledte efter Ella, som hele tiden forsvandt for mig. Hver gang jeg indtog en ny reol, kunne jeg høre hende, men aldrig finde hende. Hun havde travlt. Lige så travlt som mig.

Vi stødte ind i hinanden med mellemrum, men det var mere held end forstand, for vi var mange, som havde fundet vej til garnudsalget. Til sidst blev jeg enig med mig selv om, at sækken var fuld og betalingen måtte falde. Køen var ikke bare lang. Den var rigtigt lang. Heldigvis kom jeg i rigtigt godt selskab, så Tine og jeg fik sagtens tiden til at gå, mens vi ventede på at komme til at bløde. Stort…

Imens var Ella og kusinerne forsvundet inde i alle fibrene. Jeg så med mellemrum en flig af en af dem, men sådan noget med at følges, se på tingene sammen, diskutere fibre og dele oplevelse måtte hurtigt opgives, for vi var simpelthen for mange mennesker dernede. Jeg hyggede mig nu stort og jeg er ret sikker på, at resten af selskabet gjorde det samme.

Garnrovet foreviget af /many.

Jeg havde aftalt med mig selv hjemmefra, at jeg skulle beherske mig. Det er jo ikke sådan, at jeg har tomme garnreoler. Slet ikke. De er faktisk fyldte, så jeg skulle holde mig selv i stramme tøjler. Som om…

Det tykke uld trak og sandelig om ikke der stod en Allan Tornsberg og ventede på en af hylderne. Bamsegult, tykt uld, som jeg lige kunne se forvandlet til en skøn cardigan i stil med min Cashmeredrøm. Jeg snuppede nogle kilo. Hvad sker der for mig? Nu bliver jeg i hvert fald farverig, når der tages hul på det projekt…

Dejlige garner foreviget af /many.

Der faldt andre, smukke garner ned i sækken. Der er den skønneste, tykke uld i råhvid, som skal forvandles til en trøje i perlestrik med kabelbærestykke. Jeg ser den for mig. Den bliver smuk.

Der røg tynd shetlandsuld i sækken. Brunt og grønt. Lidt ekstra gult uld blev det også til. Lidt langhåret, lysebrunt uld måtte også med hjem. Der er uld til masser af tykke, varme projekter denne vinter og i sidste sekund faldt jeg over skønt, camelfarvet tyk uld, som allerede er på pindene. Endnu en halsting/poncho er på pindene. Åh, som det gør godt med nye idéer til vinteren.

Er der nogen, som tror mig, hvis jeg siger, at jeg ikke var den værste? Virkeligheden er, at det ikke var mit garn, som fyldte mest i bilen, da Ella og jeg kørte fra en skøn formiddag i Kolding. Slet ikke…

/many var frisk, da hun ringede mens vi sad og drak kaffe på rastepladsen inden Kolding. Hun snuppede bilen og tog turen over broerne. Hun ankom, da vi var ved at være færdige med indkøbene, men vi havde sagtens tiden til at vente, mens hun gik på rov. Det kostede så lidt ekstra fibre til de fleste af os, for det er svært ikke at lade sig friste, når man går midt i garnhimlen, men sikke da et held. Vi kan jo ikke undvære et gram af de hjembragte fibre.

Til sidst måtte vi sige stop, finde bilerne og erkende, at vi er på randen af at have problemer med at begrænse os, men biler er heldigvis udstyret med temmelig rummelige bagagerum i dag, så det gik, da vi pakkede.

Bagefter var det tid for sen frokost og selvfølgelig skulle den indtages i Kolding. Jeg vandt førertrøjen, startede bilen og så kørte vi ellers i kortege til midtbyen. Sig det ikke til de andre, men det var mere held end forstand, at vi rent faktisk endte i centrum, men det gjorde vi. Lige i Koldinghus’ baghave. Sikke smukt der er derinde. Og sikke en frokost…

God, gammeldags æggekage indtaget i ualmindelig godt selskab.

Sikke et godt selskab. Som jeg hyggede mig i går og så lykkedes det mig endda at kapre et par overnattende gæster undervejs. Nu deler jeg formiddag med familien og gæsterne og hygger derfor videre. Lad det bare fortsætte på det vis. Jeg er helt klar.