Jeg bli’r aldrig receptionist

Kenneth goes WorldWide… og det rammer mig i nakken, for jeg tager jo ind imellem telefonen. For et øjeblik siden havde jeg en mand i telefonen, som selv var helt og aldeles overbevist om, at hans engelsk var noget nær perfekt, hvorfor han ikke behøvede at gøre sig særlige anstrengelser for at blive forstået. Han talte hurtigt og levnede ikke meget plads til en høflig afbrydelse, men efter et halvt minuts penge, var jeg tvunget. Jeg forstod ingenting. Absolut ingenting.

Først tænkte jeg, at det var den polske forbindelse, som jo egentlig er fra Hviderusland, men her var alligevel et vist sprogligt overmod, som bestemt ikke kendetegner ham, så jeg var klar over, at her var nyt at lære om verdensfirmaet. Jeg endte med at forstå, at han skulle tale med Kenneth om “important business” og fred være med det, men manden er jo ikke hjemme…

– Ring igen klokken 12. Så er Kenneth hjemme.

– Ja tak, og hvad er klokken?

– Undskyld?

– Hvad er klokken hos jer?

Det var Japan, jeg var i kontakt med. Jeg bliver sådan helt høj af at vide, at verden ikke er større, end vi kan handle på kryds og tværs, men det druknede alligevel noget i den kvalme, som pludselig steg op i halsen.

– Jeg er nødt til at løbe…

– Undskyld?

– Jeg er nødt til at afbryde samtalen, men du kan ringe igen klokken 12.

– Undskyld?

– Jeg er syg. Farvel!

Så lagde jeg røret på. Nu sidder der en japaner på den anden side af kloden og stirrer vantro på telefonen, mens jeg stille håber, at han forstod, at han kunne ringe igen klokken 12. Hvis ikke, så skal han vide, at han er den heldige af os to.

Relaterede skriv

11 kommentarer

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    30. oktober 2008 at 13:35

    Åh ja, Kenneth måtte jo skrive til sin japanske forbindelse og forklare, men sådan går det altså, når han overlader telefonen til mig. Så kan han lære det ;-)

  • Svar
    Vita
    30. oktober 2008 at 13:28

    åhhhh… he he he
    For pokker da – jeg kan sagtens se morskaben.
    Især fordi jeg selv lider under kinesiske kollegaer (og tyske med sær accent),
    men allermest fordi min mave i disse dage ter sig ligesom din.
    Godt der ikke er nogen der ringer om “important business” her!

    God bedring

  • Svar
    Nadia
    30. oktober 2008 at 12:23

    Av Av… Den sled på jer begge. Men manden kan vel tjekke verdens uret på internettet og finde ud af hvornår den er 12 der.
    De er jo kendt for, at være eletronisk smarte derovere i Japan.

  • Svar
    Karin
    30. oktober 2008 at 12:17

    Haha – jeg ser tydeligt scenariet for mig ;-)

    God bedring til telefondamen.

  • Svar
    Helle K.
    30. oktober 2008 at 12:00

    God bedring – og hvorfor skulle du være receptionist, du er jo god til så mange andre ting :)

  • Svar
    Astrid
    30. oktober 2008 at 10:54

    LOL – jeg nyder bare din visuelle tilgang til at dele en god historie! Sørg nu for at få det bedre! :o)

  • Svar
    Tina - omme i London
    30. oktober 2008 at 10:19

    Fniiiiis – ja, det er ikke paent at grine ad andres sygdom, men helt aerligt… :)
    Ahemmm… god bedring ;)

  • Svar
    Hanne
    30. oktober 2008 at 09:31

    For hulen da.
    Du har dit at slås med for tiden, men underholdende er det da !

  • Svar
    Anne, Mandagspigen
    30. oktober 2008 at 09:29

    For pokker da LIselotte, *LOL* skal man grine eller græde…scenen er jo lige til en film…se det for dig …Dig siddende bleg , træt og lige ved at ….og på den anden side af kloden en businessman iført nydeligt jakkesæt, men lignende et spørgsmålstegn…Aiiii det er for sjovt :-)

    God bedring…det kan ikke gå med det skranteri !!

  • Svar
    kokken
    30. oktober 2008 at 09:28

    Et verdensfirma i det format fortjener altså også en mere kompetent sekretær – der f.eks. kunne tage og blive hjemme når hun var syg;-) Go bedring til firmaets sekretær!

  • Svar
    Pernille
    30. oktober 2008 at 09:12

    Jeg sidder her og smågriner. Hvor kan jeg bare levende forestille mig den samtale.
    I virkeligheden er det jo frygteligt, når vi ikke forstår hinanden, men hvor er det også bare sjovt.

    Ønsker dig fortsat god bedring :)

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)