Øjebliksbilleder

Hjemme igen

2. november 2008

Vi er landet igen. Efter 2½ døgn højspændt drama krydret med stille øjeblikke, god mad, traveture, regnvejr, shopping og bløde hotelsenge, er vi landet på matriklen igen.

Det er aldrig kedeligt at rejse. Vi lagde ud med at møde to døve hekse på Aral i Husum. Sikke en fest. I første omgang troede de andre ikke rigtigt på, at de var døve, men jeg havde set tegnsprog, havde jeg…

Vi vinkede og syntes de var vældigt festlige, da vi stod der på hjørnet af butikken og indtog en hurtig kop kaffe. Måske de også syntes, at vi var noget af en fest at se på, som vi fumlede med kaffekande, sukker og mælk, så da der var tanket på Caravellen, kom den ene af heksene over, for at veksle et ord eller to.

Der kom vi på arbejde, for det var ikke bare tysk, men tysk med tydelig tynghør gengivelse, så der var lidt at spidse ører til, men ikke tredive sekunder efter goddag, stillede heksen mere end villigt op til fotografering og festlig var hun altså…

Jeg forsøgte mig med lidt tegnsprog, men hun havde travlt, var ikke vant til, at nogen kunne tegnsprog og opfattede det så ikke, før hun igen sad i bilen sammen med veninden. Så lykkedes det mig endelig at få øjenkontakt og ønsket dem god tur på tegnsprog. Jeg skal love for, at også hekse kan overraskes.

Herfra gik det videre over Kielerkanalen og direkte ind i Hamborg. Selvfølgelig kunne vi ikke ankomme uden at føje yderligere drama til turen, så der gik da heller ikke lang tid, før vi havde politi med blå blink og pistoler ved hoften til at holde os med selskab…

Akkeja, vi blev torpederet bagfra…

En taxa havde overset, at vi var to biler (os forrest), som holdt stille i et kryds og kørte derfor op i bilen bag os, som fortsatte direkte ind i bagenden af vores toplastede Punto. Sikke et brag og sikke et drama. Fyren bagved os ringede straks til sine fætre, så i løbet af 1 minuts penge stod der to suspekt udseende indvandrere, som moralsk opbakning til ham. Vi var alene, men så kom politiet og faktisk er der jo usædvanlig meget ro og orden i Tyskland, så efter en ½ times tid, kunne vi køre videre med alle papirer i orden og uden større drama, end da vi skulle prøve at skille vores og den bagvedholdende bil ad. Det lykkedes i fin stil og vi kunne stadig trille. Det sidste var det vigtigste. Efter tre sving mere var vi fremme ved hotellet. Ah, som det gjorde godt.

Prøv lige at spørge, om jeg har haft det sjovt? Det tror jeg nok, at jeg har… og hattehoved er ikke noget man har, men noget man tager. Påstår nogen…

Kun én ud af de medvirkende mente det alvorligt. Jeg nægter at udtale mig om, hvem det er… men sjovt, det har det været.

Nu er der lidt papirarbejde der venter. Bagefter venter sofaen vist. Jeg vender frygteligt tilbage.

Mere at fordybe dig i

25 kommentarer

  • Liselotte
    Svar Liselotte 4. november 2008 at 10:42

    Merete, jeg skifter kulisse flere gange i løbet af dagen, men det er en af de ting, jeg elsker ved mit job :-)

    Vita, jeg synes det lyder som en skøn tophue, du har fået ud af tvangsstrikningen ;-)

  • Svar Vita 4. november 2008 at 10:06

    Fnis
    Det der hattebilleder af de tre tosser på tur – det er bare FAB!

    Kender i øvrigt ganske udemærket det med hatte.
    Jeg har i årevis frosset mine tykke kinder, fordi jeg af indirekte årsager (læs: min kone) ikke har været motiveret for at gå med hat.

    Hver gang jeg har prøvet en hue/hat – så har min søde kone kigget medlidende (og kærligt) på mig og rystet på hovedet og sagt: “Skat, du ER ikke et hattemenneske!”

    Det er sgu ikke motiverende! Og derfor tvang jeg hende til at strikke en hue til mig for et par år siden. Den er lyseblå, med kvast og klapper og snører under hagen og jeg ligner en idiot – men jeg fryser ikke længere kinderne!!!

  • Svar merete 3. november 2008 at 16:05

    det er et spændende job du har. men selvfølgelig meget krævende i forhold til omstillingsparathed.

  • Liselotte
    Svar Liselotte 3. november 2008 at 15:04

    Jeg var halvslatten de første par dage, men ikke mere, end jeg nød at være af sted. Dramaer var der nok af, men sådan er der aldrig kedeligt omkring os, så man vænner sig ;-)

    Tegnsprog er ikke internationalt, men hvert land har sit tegnsprog akkurat som hvert land har sit talesprog :-)

  • Svar Marcel 3. november 2008 at 11:59

    Håber det var en god Halloween :)

    Og håber det var Halloween, du var til hehe

  • Svar merete 3. november 2008 at 11:24

    det lyder som noget af en færd. godt at kadaveret holdt… og selvfølgelig. du havde jo travlt med alt muligt andet.

    skønne hekse. er tegnsprog internationalt??? nej vel??? har altid syntes det var så vildt fascinerende. der lå en skole for døve her i gaden tidligere og jeg var så fascineret af deres ‘eksklusive’ verden..

  • Svar Hanne 3. november 2008 at 10:40

    Ham Kenneth kan med lethed handle med både polakker og folk fra Hviderusland….han skal bare huske at have den hat på, så de ved, han er en af deres “egne” :O)

  • Svar Helle K. 3. november 2008 at 10:09

    Det er da helt vildt, som du altid oplever noget, når du er ude at svinge med ørerne ;)
    Den heks – hun har altså hugget tøjet hjemme hos mig ;)

  • Svar et cetera 3. november 2008 at 09:40

    Det lyder som en tur efter mit hoved – dog kunne I måske godt have været torpederingen foruden. Vi var udsat for en lignende torpedering i det tyske en gang – og dén chokerede konen i bilen der kørte op i os, så meget,at hun besvimede og måtte transporteres fra ulykkesstedet i ambulance med udrykning – skønt bulerne i bilerne var minimale (hun slap dog uden videre mén). Parret der kørte op i os, hed forresten Herr und Frau Hölle (Helvede), hvilket vi dengang fandt ustyrligt morsomt :-)

  • Svar Lone 3. november 2008 at 09:04

    De ser skønne ud de hekse.

    Jeg har et spørgsmål vedr tegnsprog. Er det internationalt eller er det forskelligt fra land til land? Jeg har altid troet det sidste.

  • Svar Bambi72 3. november 2008 at 08:43

    Ha ha hvor er hun dog skøn den heks :-D
    Dejligt at I slap helskindet hjem igen :-)

  • Svar Rimkogeren 3. november 2008 at 08:29

    “Når enden er god, er alting godt!!” sukkede den stakkels Punto…

  • Svar Marianne 3. november 2008 at 08:22

    Sikke en skøn og dejlig tur med og uden buler – og jeg håber da at alle fik købt nogle hatte – for de vil pynte i gadebilledet.

  • Svar Catarina 3. november 2008 at 06:11

    Sikke da en “festelig” tur I har været på. Dejligt at din mave holdt til det hele. ;-)

    Velkonnen hjem.

  • Svar Sylvia 3. november 2008 at 00:07

    For en tur dere har hatt, med action fra første stund!!! tenk å møte DØVE hekser, og bli påkjørt bakfra , på en og samme dag, og så på en tur!!! det er visst alltid livlig rundt deg Liselotte. Godt du kom deg helskinnet hjem igjen!!

  • Svar Ella 2. november 2008 at 23:32

    Sikke en fest, med bulder og brag – der sker altid noget når familien er (skal) i byen ;-) gisp, en forskrækkelse.

    Jeg kan altså også bedst lide at vide jer hjemme heromkring :-)

  • Svar Lotte 2. november 2008 at 22:37

    Sikke da en tur!

    Velkommen hjem :-)

  • Svar Lisbeth Bula 2. november 2008 at 22:12

    Ingen tur er en ordentlig tur uten en viss mengde drama- er vår families slagord, så du har vært på skikkelig tur, ja! Bildet var kostelig. og det er flott at du har hatt det gøy!

  • Svar Gitte J 2. november 2008 at 22:08

    Velkommen hjem.
    Heksen du tog billed af, minder lidt om ældste på http://www.frunielsen.net , hun var nemlig også klædt ud til fest.
    Der har vist både været hygge, skæg og dramatik på turen.

  • Svar Tina - omme i London 2. november 2008 at 21:42

    Fedt, saa holdt maven til en tur og det ser meget ud som om det var en rigtig sjov en af slagsen. :)

  • Svar Annette 2. november 2008 at 21:30

    Sikke et drama – godt at der ikke skete mere. Er I helt uden for piskesmældsfare?
    Og godt, at I trods alt fik en god tur – velkommen hjem!

  • Svar MrsCute 2. november 2008 at 21:19

    Sikke nogle oplevelsesrige dage – velkommen hjem igen. :-)

  • Svar kokken 2. november 2008 at 21:17

    Er der noget at sige til at vi er nogle der er lykkelige over, at du er kommet godt tilbage til Gug. Man kan da heller ikke lade dig tage nogen steder hen uden at der sker både det ene og det andet – pu-ha Velkommen hjem

  • Svar Anette 2. november 2008 at 21:06

    Det lyder som en skøn og festlig tur :)

  • Svar Claus 2. november 2008 at 20:56

    Velkommen hjem!

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)