Pakke fra Island

Posten har lige været forbi med en pakke. En kæmpestor pakke, som var ventet, men ikke desto mindre utrolig spændende at få åbnet.

Den har rejst den lange vej fra Island, så den har været undervejs mere end et par dage. Det har den klaret utrolig flot.

Indholdet er ikke engang til mig…

Se lige en rigdom af islandsk uld og strikkebog med originale islandske sweatre. Det er svært ikke at kaste sig over projekterne med det samme, men denne gang lader jeg være. Virkelig!

Frida har været så fantastisk at sige ja til at købe og sende islandsk uld helt herned til Danmark. Til gengæld har den finansielle krise på Island umuliggjort betaling af traditionel vej, så nu får jeg chancen for at glæde Frida den anden vej med garn fra Danmark. Jeg glæder mig til at skulle lave en pakke til hende. En overraskelse, som forhåbentlig falder i god jord.

Garnet er utrolig lækkert. Helt anderledes end det naturuld, jeg har strikket min egen islænder i. Mere kradst, men med garanti også mere holdbart. Der er stadig lanolin i fornuftigt forhold i garnet her, så når trøjerne – der er nemlig garn til to styk – er færdige, er de nærmest uopslidelige.

Jeg kender et par mænd, som kan glæde sig. Kenneth må vente på, at jeg får tid til at strikke en brun sweater i vintertykkelse til ham og Steen har projekt afhentning og siden projekt overtalelse foran sig, inden de kan iklæde sig de kommende vintres yndlingstrøjer, men der er altså noget at glæde sig til for begge to, skal jeg love for.

Tusinde tak for at gide, Frida. Det er ligesom at vinde i lotteriet at modtage sådan en kasse lækkert, lækkert islandsk uld og tænk engang… hvis jeg ikke havde haft denne weblog, havde dette her aldrig været muligt. Verden bliver én stor legeplads med lidt daglige skriverier. Det er altså fantastisk.

Relaterede skriv

26 kommentarer

  • Svar
    Karen
    17. december 2012 at 19:47

    Fantastisk garn. Har slæbt 6 kg hjem her i sommer……
    Hvad kostede det dig i Porto?
    Mvh Karen

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    4. februar 2009 at 11:13

    Helle, jeg kan ikke formidle den slags kontakter, men alene forsendelsen vil langt overgå besparelsen på garnet. Du kan også købe det her i Danmark, så jeg vil foreslå, at du Googler det og så køber det på nettet :-)

  • Svar
    helle reinhold
    4. februar 2009 at 10:41

    Nu har jeg både hørt og læst så meget godt om det garn,så nu vil jeg hører,om jeg igennem dig,kan få 2 nøgler hjem,så jeg kan strikke mig et par luffer,så jeg er fri for at få istapper på mine fingre,når jeg kører på min scoter om vinteren?? Du har fået min e-mail,så håber på et svar retur.M.V.H. Helle

  • Svar
    Mettekoogko
    6. november 2008 at 20:28

    Hej,
    jeg har fulgt med i din hellige ko-blog, men ikke blandet mig før nu…elsker for øvrigt navnet!

    Jeg har strikket rigtig mange lopa-trøjer (har boet på Island i mange år og elsker at strikke) og prøvede engang at strikke en på vrangen… Det var blevet lidt ensformigt at strikke det traditionelle mønster, og jeg syntes de var så flotte på vrangen, så jeg vendte bare strikketøjet på vrangen, da jeg skulle strikke mønster, så det blev mere et stregmønster. Det kræver lidt mere over/under disciplin, så det bliver ens ved alle farveskift, men det er sjovt at lege med mulighederne…og det blev vildt flot og anderledes.

    Blot en idé sendt videre,
    :) Mette, Ko og Ko

  • Svar
    Fríða
    6. november 2008 at 08:42

    du skal ikke skynde dig for min skyld, det haster ikke. det er ikke sådan at jeg ligefrem går og mangler garn, ehemm!!!
    kh.fra Island
    Frida

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    6. november 2008 at 08:01

    Anne F, bogen er bare Álafoss Lopis opskriftshæfte nummer 12 på engelsk :-)

    Frida, den pakke er jo ankommet imponerende hurtigt og sikke en lykke den vakte. Tusinde tak for at gide – og der kommer en pakke den anden vej, så snart jeg får tid til at komme til byen :-)

    unikarina, de små trøjer er skønne :-)

  • Svar
    unikarina
    6. november 2008 at 06:52

    Skønt med den slags bekendtskaber som kan give så meget på alle mulige områder…
    Jeg kender én som har samme strikkebog – og som strikker dem i små skønne størrelser. Se her… http://www.koogko.dk/shop/isla.....-538p.html Men jeg er sikker på at de også gør sig i store størrelser!

  • Svar
    Fríða
    6. november 2008 at 00:28

    nå, jeg kan se at pakken er der allerede! det viser så at man absolut skal vælge den billigere skibspost, for det har altså vist sig at der slet ikke sendes post med skib længere, det hele rejser med det samme fly, enten man betaler for flypost eller skibspost!! jeg troede det nok, og satsede, og havde ret. dejligt at du blev så glad. og ligeså dejligt at læse hvor glad din ven Steen er blevet, og tak for hjembud, Steen! nu glæder jeg mig til en overraskelsespakke fra Danmark, jeg eeeeelsker at få pakker!
    kh.fra Island
    Frida

  • Svar
    anne f
    5. november 2008 at 23:20

    Heldige dig, Liselotte. Det ser ud til, at være nogle fantastiske sweatre. Kunne du evt. fortælle hvad bogen hedder, en sådan vil jeg gerne eje. Altså både bog og trøje. Jeg er vild med de runde bærestykker. Garnet ser også så smukt ud. God strikkefornøjelse.

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    5. november 2008 at 22:41

    Karen, det lyder som om, man kan udvikle afhængighed. Nu bliver jeg nervøs ;-)

    Sifka… og farverne :-)

    Vita, det er jo vildt eksotisk :-)

    Steen, det er SÅ lækkert og der er mønstre og smukt garn, som venter nu. Du kan godt gå i gang med at forberede strikkeovertalelsesevnerne :-)

  • Svar
    Steen Brølling
    5. november 2008 at 22:13

    HUUURRRAAAAAAAAAAAAA!!! :) Nu ska’ der sgu’ strikkelikkes. Atlså ikke at jeg selv ska’, men…

    Hvis/når du ser/snakker med hende dersens Frida må du altså lige gi’ hende et krammerknus fra Brøllingbjørnen. Det fortjener hun sku’. Men hvis hun læser med, er hun hermed inviteret på weekendophold (som godt ka’ strække sig over en uges tid) i Gl. Vesløs. Manner jeg glæder mig til densens tykkertrøje :)

  • Svar
    Vita
    5. november 2008 at 17:18

    Doh!
    Prisen havde jeg da ikke lige tænkt på…
    En anden god ting er jo også, at det jo udover at være billigere også er TOTALT meget mere eksotisk at få sit islandske garn fra Island – frem for at hente det i f.eks Ry.

  • Svar
    Sifka
    5. november 2008 at 16:18

    Og farverne, ikke at forglemme.

  • Svar
    karen
    5. november 2008 at 15:28

    Heldige du!! Alafoss Lopi er fantastisk – holder akkurat på med en slik og har allerede planlagt en til.. og en til…!
    Gleder meg veldig til å se hva du finner på med garnet!

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    5. november 2008 at 13:31

    Anne, jeg glæder mig til at stikke pindene i garnet, men der er lige et par projekter, som skal gøres færdige inden… *suk* ;-)

  • Svar
    Anne Dyrholm Stange
    5. november 2008 at 13:20

    Du kommer til at elske Alafoss’en, jeg nød hver eneste pind med det, da jeg strikkede Lauras dyrehandler Clausen!

    Det er på en eller anden måde så “let” i det, virkelig en fornøjelse både at strikke og bære :-)

    Og så har så evigt ret i, at bloggen giver os muligheder der ellers ikke ville ha’ været, skønne og dejlige muligheder og mange gode oplevelser mennesker imellem…

  • Svar
    Karin
    5. november 2008 at 11:47

    Jeg glæder mig til at se den Allan :-)

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    5. november 2008 at 11:25

    Det er skønne sager, der er landet her i dag. Jeg er så glad for, at Frida gider og ja, garnet kan købes i Danmark, men ikke til den pris ;-)

    Rimkoger, du fik mig til at grine… højt… og tak for det :-)

    Allan Tornsberg SKAL gøres færdig i dag. Basta!

  • Svar
    merete
    5. november 2008 at 11:13

    ja det er fantastisk hvad man kan opleve ved at skrive en blog. har fået flere søde ting selv. og det der uld er jo ganske anderledes end noget andet. vil så gerne strikke den der hedder fugl men er bange for at den er noget varm i dette klima. fin er den i hvert fald og praktisk måske at cardiganisere sådan en islænder i dette klima.

    ja få lige strikket den tornsberg sag færdig. jeg vil se den.

  • Svar
    Vita
    5. november 2008 at 11:11

    Åh ja Lopi.. det er sååå dejligt.
    Vi plejer at strikke futter af dem og filte dem i vask.
    De er i sandhed et hit i omgangskredsen!
    Vi køber det også i Ry :-)

  • Svar
    Rimkogeren
    5. november 2008 at 10:56

    Uha og tak skal du ha,
    der er da bestemt noget uldent
    mellem dig og hende der Frida.
    Jeg tror både den ene og anden er et skarn,
    for helt klart prøver I at få hinanden
    i hinandens garn!

  • Svar
    Dorthe
    5. november 2008 at 10:15

    Ahh – det ser dejligt ud. Sikke en venlighed fra Island. Relationer mellem mennesker er bare det største.

  • Svar
    Karin
    5. november 2008 at 10:05

    Det ser dejligt ud. Lækkert med gode vinterprojekter til de næste måneder.

  • Svar
    kokken
    5. november 2008 at 09:45

    Uha at modtage guld med posten – det er ikke dårligt Liselotte.To af “mine piger fra arbejde” har fået lavet veste med islandsk bort der går lidt ud over skuldrene, og de fryser ALDRIG. Og så skader det jo ikke at det er så smukt! God fridag til dig her fra vestjylland:-)

  • Svar
    Jette Skou
    5. november 2008 at 09:40

    Det ser lækkert ud.
    Lopi kan vi faktisk også købe her i Danmark. I både Ry og Randers har jeg fundet det.

  • Svar
    HenrietteB
    5. november 2008 at 09:40

    Du kommer til at elske den islandske uld, Liselotte!

    Det er fornem kvalitet. Min islænder er netop strikket i Alafoss Lopi, som føles som kradsuld – men bare vent, efter vask har du det blødeste og let lodne strik du kan forestille dig.

    Sikke en god gave – held og lykke med den!

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)