11

Det er sådan en weekend skal være…

Der findes ikke noget bedre end morgenkaffen. Måske jeg burde kalde den for formiddagskaffe, for jeg har sovet længe, men det var velfortjent. Natten til fredag fik jeg ikke meget søvn, så der var lidt at indhente. Til gengæld har jeg sovet ualmindelig godt i nat. Det værste er ved at være overstået og nu går det fremad, kan jeg mærke. Det passer mig svært godt.

Huset er stille. Her er ikke en lyd, men om lidt vil jeg tænde radioen. Haven er forlængst inspiceret og farverne er smukke derude. Altså hvor der er farver tilbage, for træerne mister blade for hvert et pust.

De sidste farver er de smukkeste. De er røde, varme og et imponerende skue. De gyldne farver er ikke en palet jeg bevæger mig ret meget i, når jeg selv vælger, men jeg imponeres ligesom andre af de smukke farver, efteråret byder på.

Kenneth ønsker sig en trøje, han så i Hamborg. Den er stribet, brun, orange og gylden med en snert turkis. Måske jeg ender med at sidde med de farver alligevel, men inden er der mørkebrun, tyk uldsweater til ham og så er der også lige den mørkebrune, hæklede sag, som hoppede på nål fem i går, da jeg sad og havde vældig ondt af mig selv.

Den ender forhåbentlig sådan helt enkelt og lidt tresser-tunika-inspireret. I hvert fald er det lige nu idéen, men derfra kan der nå at ske mange ting, inden jeg er færdig, ved jeg af erfaring. Vi får se.

Formiddagen er skudt godt i gang og jeg hygger mig. Det er sådan en weekend skal være.

Du vil sikkert også kunne lide