– men resten af huset dufter skønt af en langsom lammecurry…
Ha! Jeg er foran!
Jeg er sådan set på den høje hest… eller noget, for i virkeligheden er jeg jo livræd for det dyr, men jeg tror, at jeg har styr på tingene. Det hele er skruet sammen på et køkkenbord, som halvvejs henligger i mørke, for det er gået helt galt med lyset deroppe, men det dufter lovende og så går det nok alligevel.
Kenneth er sendt i byen for at redde arbejdslyset i køkkenet. Jeg er hjemme. Jeg passer gryden. Jeg vækker Oline og lufter Oskar. Jeg brygger en kande kaffe og om lidt snupper jeg hækletøj og fem minutter i fred og ro. Ah…
7 kommentarer
Liselotte
9. november 2008 at 09:22Det blev en herlig lammecurry. Den måtte gerne have været lidt stærkere, men Kenneth havde taget lam ud til en hel negerlandsby, så jeg lavede en portion så stor, at jeg fik lidt besvær med at beregne chili :-)
Charlotte Illum Larsen
9. november 2008 at 08:48Jeg kender godt fornemmelsen af løglugt på fingrene… men det er jo det hele værd når resultatet bliver godt…
Jeg vil kaste mig over nogle gipsvægge – og ønske dig en god dag
Anne, Mandagspigen
8. november 2008 at 19:49Mums :-)
Vita
8. november 2008 at 17:35hmm af løg…
Jeg plejer altid at tiltrække karryduften – især i håret.
Faktisk skal jeg bare gå FORBI en bøtte karry-krudt!
Catarina
8. november 2008 at 16:37For filan Liselotte, ud fra de ingredienser som jeg spotter der på billedet, der ser det ud til at bliver en helt vidunderlig lammecurry. Er det denne opskrift du bruger?
Pernille
8. november 2008 at 16:13Dejligt :)
Marina
8. november 2008 at 15:19Um hvor det lyder godt, og hvis maden er lige så dejlig som billederne lader antyde så er der sandeligt noget at glæde sig til. Jeg må nok også hellere springe i kødgryderne nu for jeg er ikke så lagt foran som du.