Dovne søndage er aldrig helt dovne for mit vedkommende og sådan var det da også i går, hvor jeg fik hæklet den chokoladebrune vest færdig. Jeps, det endte som en vest. Jeg kunne lide de korte ærmer og den er skøn varm på de helt rigtige steder.
Da det var gjort, måtte der ske noget andet. Jeg greb et nøgle Noro Kureyon i smukke farver og gik i gang med en idé om endnu et par fingerløse vanter. Jeg elsker dem, fordi de varmer og jeg alligevel har hænderne fri. De er rigtigt praktiske i mit fag.

De var hæklet på et øjeblik. Det tog ingen tid, inden jeg kunne bryde garnet og hæfte enderne, så de var klar til en råkold efterårsdag, som i dag.

Noros garn klarer selv det meste af pynten, men denne gang måtte jeg lige tilføre yderligere, så jeg greb ned i skuffen og fiskede mine perlemorsknapper op. Jeg syede en enkel bort med knapperne og kun på oversiden, så de ikke kommer i karambolage med det praktiske, vi mennesker har det med at foretage os.

Tredive luftmasker på nål nummer 5 og så derud af i sirlige spiraler, indtil længden passede med, at jeg var nået til tommelfingeren. Jeg slog 3 nye luftmasker op, sprang 7 fastmasker over og hæklede så ellers videre endnu et par omgang, indtil jeg syntes, at de passede i lænden. Vupti… så var der et par varme, farverige vanter, som nok skal gøre gavn denne vinter.
De sjove riller fremkommer forøvrigt ved kun at hækle i den bageste løkke på hver fastmaske. Så bliver maskerne nærmest taglagt og rillerne meget mere synlige. Vanterne er måske knapt så stærke, men meget smukke, synes jeg – og så tager det kun et øjeblik, at hækle et nyt par, når de her ikke kan mere.
De er et hit.
Del på Facebook




































Ella - mandag 10. november 2008 klokken 15:41
Smukt, og tusinde tak for ideen – jeg fatter noroen lige om lidt, so ein ding müss ich auch haben … ;-)
Gitte - mandag 10. november 2008 klokken 15:46
Åh, hvor er de altså fede.. Tak fordi du gider dele med os :o)
Liselotte - mandag 10. november 2008 klokken 15:46
Ella, det er et helt genialt lille håndarbejde, som er lavet på et øjeblik. Den slags kan vi lide :-)
Liselotte - mandag 10. november 2008 klokken 15:48
Selvfølgelig gider jeg det, Gitte :-)
Jette Hyllested - mandag 10. november 2008 klokken 15:49
Ejjj hvor er de flotte, og tak for opskriften, du får det til at lyde så Vupti nemt, men jeg kan godt se de er nemme når jeg læser opskriften ;-)) så jeg prøver lige på et tidspunkt, for sådan nogle kan man ikke ha’ for mange af.
Anette - mandag 10. november 2008 klokken 15:59
Hvor er de skønne :D Hvilket minder mig om at jeg har noget garn der skal bruges til et par vanter ;)
merete - mandag 10. november 2008 klokken 16:06
gode billeder og søde vanter. ja noro er noget for sig selv. man lærer uendeligt om farvesammensætninger. og de er sikkert meget stærke når det kommer til stykket.
ja den hækleteknik kan næsten få tingene til at se strikkede ud. hæklede vist en gang en hel trøje på nål 2 i den teknik.
Stine - mandag 10. november 2008 klokken 16:11
Lige præcis den farvesammensætning er en af mine yndlinge. Der er vist stadig et par nøgler i skuffen…
fisker & fernández - mandag 10. november 2008 klokken 16:19
De ER et hit, og passer lige til den madrilenske vinter! Nu bliver jeg altsaa noest til at proeve. Tror jeg :-)
rosa - mandag 10. november 2008 klokken 16:29
Ja det er de da virkelig…en hit altså : )
hanneb - mandag 10. november 2008 klokken 16:47
De er rigtig smukke:-) Det er da en efteraber, tak for opskriften:-)
hilde - mandag 10. november 2008 klokken 16:55
Veldig fine!! Takk for at du deler oppskriften med oss!
karen - mandag 10. november 2008 klokken 17:04
Nydelige! -og utrolig fine til grått og sort! Takk for idéen!
Irene Aagaard - mandag 10. november 2008 klokken 17:06
Det er måske nu jeg skal øve mig på at hækle, for de er da virkelig fine ! Meget smukke bløde, douce farver – og knapperne er da bare for cool :-)
Anne Dyrholm Stange - mandag 10. november 2008 klokken 17:26
Herlige!!
Og knapperne på rad, dem elsker jeg…
Marianne - mandag 10. november 2008 klokken 17:27
Hvor er de fede – total Shabby – måske man skulle strikke nogen – du ved mig og en hækle nål :-(
Fríða - mandag 10. november 2008 klokken 17:33
jeg bliver mere og mere overbevist om at vi er af samme mening ang strikke-/hækletöj, de enkleste modeller lavet i smukt garn og flotte farver bliver som regel bedst, med mindst mulig af unödige dikkedarer i selve designet. de er flotte!
kh.fra Island
Frida
Kathrin - mandag 10. november 2008 klokken 17:52
Nydelige!
Pernille - mandag 10. november 2008 klokken 18:02
De er ikke bare et hit, de er også rigtig søde – jeg bliver altså snart nødt til at se nærmere på det Noro garn :)
jeanette - mandag 10. november 2008 klokken 18:04
Åh Liselotte, hvor er det helt fantastisk! En kedelig mandag – hjem fra arbejde – og så… Lige hvad jeg har drømt om at lave!!
Tusind tak for dine mange påfund.
Liselotte - mandag 10. november 2008 klokken 18:15
Jamen… skal vi ikke lave en hær af Noro-hånd-futeraler så? Det kunne da være herligt at møde disse her ude i byen også. Sikke farver i bybilledet… :-)
Haust - mandag 10. november 2008 klokken 21:19
Så utruleg fine! Desse kan jammen setje farge på ein grå novemberdag! :D
Vita - mandag 10. november 2008 klokken 21:25
Det er godt nok en skam, jeg ikke kan strikke, med mindre der sidder en ved siden af mig og forklarer mig opskriften. Jeg er aldrig nået til stadiet selvstændig strikker. Jeg formår dog at lave en sok, ja faktisk to… med ført hånd. Og det er også nødvendigt – her er dælme fodkoldt!
splejsen - mandag 10. november 2008 klokken 22:21
Kno-jern.
Anti-volds-udgaven :-)
Liselotte - mandag 10. november 2008 klokken 22:26
Haust, de er blevet rigtigt fine – og glade :-)
Vita, ført hånd er slet ikke så ringe endda, så skidt med det. Det er jo resultatet, der tæller – og er det varme fødder, er det slet ikke så tosset :-)
Splejs, det er nemmerlig anti-knojern… og om lidt vokser der blomster ud af dem ;-)
Ella - mandag 10. november 2008 klokken 22:29
Øjs, jeg har allerede lavet et par, af Noro Silk Garden :-)
Vita - mandag 10. november 2008 klokken 22:32
Er der regler for hvor stærkt man må strikke?
Vi skulle jo nødig have nogen der kom til skade…
(overhovedet ikke misundelig)
Liselotte - mandag 10. november 2008 klokken 22:33
Hvad sagde jeg, Ella? Det tager ingen tid – og Silk Garden… det er jo den rene luksus :-)
Vita, jeg håber ikke, at de uddeler fartbøder… :-)
Mette - mandag 10. november 2008 klokken 22:41
De er meget smukke.
Det er ren magi, at du sådan omdanner garn til smukke kreationer på ingen tid.
jeanett kaare - mandag 10. november 2008 klokken 22:56
ha ha. har selv lige været i Tyskland – så har ikke kunne følge med de sidste to dage på min tur producerede jeg lignende vanter. Udfra de billeder du tidligere har lavet. Og ha er så stolt af mig selv – min opskrift blev den samme – dog til en lidt tyndere hånd. 25 masker på pind 4, 5. Og ja så kunne jeg ikke trikket med rillen. Men mon ikke jeg fikser et par mere…
Du er en inspiration!
Karin - mandag 10. november 2008 klokken 22:59
De er da for fede, de vanter. Simpelthen for fede.
Jeg burde kunne klare dem. Jeg vil hvertfald prøve. Imorgen. Til håndarbejdsaften hvor der sikkert er nogle erfarne kvinder der kan hjælpe hvis det går galt. Jeg printer dine anvisninger ud til lejligheden. Tak.
Og de støvler? De ligner ikke Dr. Martens, men er mindst lige så fede. Har du endnu et tip i ærmet? Støvletip? Jeg synes der er så mange mel hæl for tiden, og det gider jeg bare ikke mere af. Nå.
Liselotte - tirsdag 11. november 2008 klokken 07:37
Rigtig god fornøjelse til jer, som vil forsøge – det er herligt arbejde :-)
Omkring støvler, så har jeg ingen gode idéer, for disse støvler er MANGE år gamle og faktisk ikke tjent til at blive vist til omverdenen, men jeg elsker dem ;-)
Eva - tirsdag 11. november 2008 klokken 07:49
Noro-hånd-futeraler… Jeg melder mig straks i klubben… Vil se at få lavet et par hurtigst muligt. Vi mødes derude… :-)
Karin - tirsdag 11. november 2008 klokken 09:37
Jeg må på støvlejagt…. det er vel også snart sæson for den slags?! Og så må jeg igang med hånd og led varmerne. Glæder mig :-)
mette - tirsdag 11. november 2008 klokken 12:50
Her har jeg gået og sukket efter “wristworms” som sandras (www.smosch.com), men slet ikke overvejet at de også kunne lave i Noro (og jeg burde jo vide bedre – ALT kan laves i Noro ;-)) – tak for instruktionen :-)
Helle K. - tirsdag 11. november 2008 klokken 13:44
Ordene faldet mig lige ind – du er en knag Liselotte :)
Lena - tirsdag 11. november 2008 klokken 14:08
Meget smukke, – men jeg er nu ligeså interesseret i kjolen, du har på…..eller er det en frakke??
Den er guddommelig og bare lige mig, så spyt ud: Hvor, hvornår, hvor meget, hv…….:o)
Inge - viva italia - tirsdag 11. november 2008 klokken 16:37
Fede vanter – jeg hæklede et par i går aftes foran fjernsynet – havde dem på i dag da jeg gik på arbejde og kom hjem uden….. Havde en kollega der simpelthen ikke kunne leve uden. De er altså også smarte i en daginstitustion. Når man ny hele tiden skal hjælpe med lynlåse, snotnæser, snørebånd og andre småting.
Liselotte - tirsdag 11. november 2008 klokken 16:53
Ha ha ha… jamen det ender da med en hær af hånd-futeraler og hvor er det skønt :-)
Kjolen, som det er, husker jeg ikke, hvor jeg har fra, så… desværre, men måske du skal i gang med symaskinen, Lena :-)
Fríða - onsdag 12. november 2008 klokken 08:58
er allerede i gang med par nr to, og hvor bliver de bare fine.
tusind tak for idéen!
kh.fra Island
Frida
Sara hansen - torsdag 5. november 2009 klokken 18:34
De er super fine…nemt projekt tak for ide´n
-sara