41

Håndvarmt

Dovne søndage er aldrig helt dovne for mit vedkommende og sådan var det da også i går, hvor jeg fik hæklet den chokoladebrune vest færdig. Jeps, det endte som en vest. Jeg kunne lide de korte ærmer og den er skøn varm på de helt rigtige steder.

Da det var gjort, måtte der ske noget andet. Jeg greb et nøgle Noro Kureyon i smukke farver og gik i gang med en idé om endnu et par fingerløse vanter. Jeg elsker dem, fordi de varmer og jeg alligevel har hænderne fri. De er rigtigt praktiske i mit fag.

De var hæklet på et øjeblik. Det tog ingen tid, inden jeg kunne bryde garnet og hæfte enderne, så de var klar til en råkold efterårsdag, som i dag.

Noros garn klarer selv det meste af pynten, men denne gang måtte jeg lige tilføre yderligere, så jeg greb ned i skuffen og fiskede mine perlemorsknapper op. Jeg syede en enkel bort med knapperne og kun på oversiden, så de ikke kommer i karambolage med det praktiske, vi mennesker har det med at foretage os.

Tredive luftmasker på nål nummer 5 og så derud af i sirlige spiraler, indtil længden passede med, at jeg var nået til tommelfingeren. Jeg slog 3 nye luftmasker op, sprang 7 fastmasker over og hæklede så ellers videre endnu et par omgang, indtil jeg syntes, at de passede i lænden. Vupti… så var der et par varme, farverige vanter, som nok skal gøre gavn denne vinter.

De sjove riller fremkommer forøvrigt ved kun at hækle i den bageste løkke på hver fastmaske. Så bliver maskerne nærmest taglagt og rillerne meget mere synlige. Vanterne er måske knapt så stærke, men meget smukke, synes jeg – og så tager det kun et øjeblik, at hækle et nyt par, når de her ikke kan mere.

De er et hit.

Du vil sikkert også kunne lide