Man må godt ønske…

I Hamborg købte jeg et halstørklæde i de smukkeste farver. Det har hængt på mig siden. Ren uld og alligevel blødt som en sky. Jeg elsker det og så passer det frygteligt godt til efterårets sidste farver.

Jeg pakkede det tæt om halsen da jeg forlod det sidste sted på jorden, jeg selv ville have valgt at være. Lige der, hvor Alexander døde for to år siden. Jeg kunne ikke holde ud at skulle vente neden for hovedindgangen, lige nedenfor den forbandede stue, så jeg begyndte at gå hjemad, mens jeg håbede, at min kørelejlighed ville få øje på mig.

Det lykkedes heldigvis og inden nåede jeg oven i løbet at se, at den lille Butik Lene på hjørnet af Parkvej fører mine røde støvler. Jeg elsker dem.

Her stod de i en rød lakudgave i vinduet, men den skal jeg nu ikke have. Nej, jeg tænker, at jeg snart har fødselsdag og mine fødder holder så frygteligt af mig, når jeg tager støvlerne på, så findes de mon i sorte nede i butikken. Det må jeg finde ud af. Snarest.

Man må nemlig godt ønske, bare det er i tråd med virkeligheden, for ellers ville jeg nu have foretrukket at ønske en helt anden udgang på november, dengang for to år siden.

Relaterede skriv

12 kommentarer

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    15. november 2008 at 09:52

    Christina, fornemmelsen af sorg og tab bærer vi sikkert med os resten af livet. Vi lærer at leve med, men vi lærer heldigvis aldrig at glemme.

  • Svar
    Christina
    15. november 2008 at 04:28

    For mig er Rigshospitalet, hvor det hele begyndte i sin tid og også endte pluselig…

    Mærkelige fornemmelser springer rundt i min krop, hver gang jeg bare nærmede mig i en radius på 500 meter… af Rigshospitalet!

    Vist godt jeg er kommet herover i de jydske… men “uroen “forsvinder jo ikke… Den er sammengroet i mig!

    Varme tanker til dig og dine…

    Kh

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    14. november 2008 at 07:54

    Tusinde tak, Bolette :-)

  • Svar
    Bolette
    14. november 2008 at 07:32

    kære Liselotte
    blot en kærligtanke til dig , de røde støvler og
    alexander …

    sender en virtuelt pandekys her fra enghuset i gudme

    Bolette

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    14. november 2008 at 07:21

    Nej, det er bare ikke sjovt, Astrid – og ja, det er de røde støvler fra sidste år. De er jo sådan bare “Ahhh” at have på :-)

  • Svar
    Astrid
    14. november 2008 at 06:22

    Også mange tanker herfra mig Liselotte, det erbare ikke sjovt!!

    De Røde støvler?? Var det dem du købte sidste år??For hvis det er det, så har jeg dem også, og man kan næsten ikke vride dem af mig. Har dem også på i dag :-))

    En rigtig go dag til dig fra mig.

  • Svar
    Maria Jensen
    13. november 2008 at 18:05

    ….KNus

  • Svar
    Rosanna
    13. november 2008 at 17:54

    Gisp, Liselotte, ingen ord fra mig kan gøre det lettere for dig at gå dér hen, men jeg ville ønske, at der var.
    mange tanker herfra

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    13. november 2008 at 17:14

    Ja, det er noget skidt, Karin, men sådan er det… og så gør jeg det.

  • Svar
    Karin
    13. november 2008 at 16:40

    Egentligt også vildt uheldigt at du har et job som tvinger dig til at forholde dig til stedet igen og igen – og med prof.hatten på, så det ikke kan foregå i dit tempo.

  • Liselotte
    Svar
    Liselotte
    13. november 2008 at 16:32

    Selvfølgelig… og hvor jeg dog hader det sted…

  • Svar
    Karin
    13. november 2008 at 16:18

    Selvfølgelig ville du ønske det.

    Stort kram!

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)