Frida sendte jo islandsk uld denne vej for ikke alt for længe siden. Der var et par mænd, som drømte om evigt varme sweatre og sådan bliver det. Kenneths sweater vokser L A N G S O M T, men den vokser. Det er frygteligt hårdt for mine arme at strikke med de tykke pinde, men det er al arbejdet værd, for det bliver en fantastisk trøje og endelig – efter noget, der føles som en evighed – er jeg nu færdig med bærestykket.
Nu er strikken endelig delt til henholdsvis ærmer og bul, så pludselig har jeg “kun” 172 masker i stedet for de tidligere 264. Den slags kan mærkes, så nu er omgangene kortere og derfor også til at overskue.
Garnet er fantastisk at strikke med. Det er utroligt solidt, men med en fleksibilitet, som passer mine arme rigtigt godt og se lige en smuk farve. Han bliver toplækker, ham Kenneth.
Trøjen vokser som sagt, men slet ikke hurtigt nok ifølge Kenneth, som konstant er forbi, for at se, om den på mirakuløs vis pludselig er ved at være færdig. Jeg tror, han glæder sig. Jeg forstår ham godt.
12 kommentarer
capac
18. november 2008 at 13:34Yes, my Boys, Oskar i uld. Det må være sagen. (Ikke noget med ulv i fåreklæder…)
Liselotte
16. november 2008 at 21:19Merete, jeg er sikker på, at den kunne blive rigtig sjov :-)
Annette, jeg er i hvert fald heldig :-)
Annette
16. november 2008 at 19:44Totalt lækker trøje. Han er heldig, Kenneth.
Men du er jo også heldig med ham! Så I er vist bare heldige med hinanden :o)
merete
16. november 2008 at 18:25jeg synes den lyder fantastisk i gult. helt vildt optimistisk. og meget af den er jo perlestrik. så det går jo som en leg. og snoninger ser sjove ud at lave.
Liselotte
16. november 2008 at 16:30Ja, det er noget af et projekt at gå i gang med, men jeg er frisk… når jeg har fået aflivet nogle af de projekter, som skal være færdige til jul. De må komme først – og bagefter tror jeg, at jeg snupper den gule uld og strikker en Sylvi.
Det er så skønt at læse, når I har fået gang i strikkepindene. Jeg synes, at det er noget så afslappende, at sidde stille med et strikketøj, så jeg håber I finder samme fred med at nørkle. Jeg tror på, at det er godt for sjælen :-)
Astrid
16. november 2008 at 15:23Kære Liselotte
Du har fået mig til at strikke!!!
Så nu er der små limefarvede uldstrømper på mine nye strømpe pinde, så Noahs fusser kan holdes varme. De bliver frygtelig kolde af, at han ikke kan gå.
Jeg har netop overlevet min første hæl på min første sok og jeg er både stolt og hooked. Tak for inspirationen. Som måske skal deles en smule med Frederikke, som jo også er en kæmpe entusiast. :)
God søndag.
Ps. Den søde garndame kiggede godt nok på mig, da jeg kom susende ind og sagde at nu skulle jeg strikke, så jeg skulle have det, der nu var nødvendigt inkl. opskrift for at producere uldsokker… ;)
Pernille
16. november 2008 at 13:51Lækker trøje. Jeg skal til at i gang med en lille babysweater. Men selvom den er lille kommer det nok til at tage længere tid end din… Fru Lynstrikker!
merete
16. november 2008 at 12:56den ser også lækker ud. sjovt med top down teknikken. og mænd skal have varme sweatre. mændene i min familie og nærmeste venner får en hver om året. men der er også en del. og så smitter sådan noget jo, på den måde at den ene gerne vil have det den anden har fået. mennesker mennesker mennesker dog.
jette
16. november 2008 at 12:52Blot for at give et link til inspiration: http://www.peruvianconnection.com “som om du manglede inspiration”.
Tror vinteren bliver mild, så sweater til Kenneth er fint, du spare penge til ny jakke til ham i julegave…
Helle Koed
16. november 2008 at 12:32åh Island – savner det land!
Liselotte
16. november 2008 at 12:17Jeps og hvad er mere passende end et i islandsk uld, capac :-)
capac
16. november 2008 at 12:16Og hsuk nu det dækken til Oskar. Det er jo snart vinter! :-D