For et øjeblik siden knaldede jeg mig selv sådan én lige over det ene øje, at verden for et sekund eller to sejlede og stjerner dansede fandango i udkanten af mit synsfelt. Smukt var det, men ikke så forfærdeligt praktisk…
Måske har jeg et blåt øje i morgen. Det ville da være en smule sejt, hvis jeg kan slippe for at fortælle hvorfor.
Jo, jo… jeg er skam stadig frygtelig glad for det, men skal vist lige vænne mig til tanken om, at jeg pludselig er blevet indrulleret i skaren af våbenføre mænd og kvinder.
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
18 kommentarer
Tora
21. november 2008 at 08:33Det er vel kanskje stygt å le, men jeg kan altså ikke la vær.. :-D Utrolig vakkert er det, i hvert fall!
Liselotte
21. november 2008 at 07:33Øje og øjenbryn ser helt normalt ud. Ingen synlige skader, men ingen – og jeg mener ingen – skal trykke på mit højre øjenbryn, for så svarer jeg ikke for følgerne. Hold da op, hvor det er ømt ;-)
Inge, det var noget af et kunststykke at fotografere med venstre hånd, men kun fordi jeg er højrehåndet, som du også antager ;-)
Karin
21. november 2008 at 07:16Det er jo meget praktisk at iføre sig i mørke gyder med farene lurende om hjørnet. Så er du klar til kamp! Du ved hvor ondt det kan gøre ;-)
Inge - viva italia
21. november 2008 at 06:34Er du selv fotograf på billedet – hvis du er – hvordan har du da taget det billede med venstre hånd ????
Jeg undrer mig …..
Fríða
21. november 2008 at 01:01tidlig morgen, det er mörkt, jeg står op, men er for sövnig og distræt til at huske at tænde lyset inden jeg går ned ad trappen, jeg mister balancen, falder ned og brækker en storetå. næste dag var min födselsdag og min veninde bragte mig en gave, en bog der handlede om en kvinde der havde en voldelig mand. hun påstår at hun havde köbt bogen flere dage för, men min mand driller hende stadig med at hun ikke troede på min forklaring om den brækkede tå.
pas på dig selv!
kh.fra Island
Frida
ps. übersmukt armbånd
Ella
20. november 2008 at 22:50Hahahaha – av av, tossede kone, jeg troede kun det var mig der lavede den slags ;-)
Liselotte
20. november 2008 at 22:41Ha ha ha, jeg ser lige det samme, Anne, men det går vist alligevel uden hjælp udefra ;-)
anne f
20. november 2008 at 22:41Ser lige i dette øjeblik, at der er Google annoncer som er ret relevante. Det kunne være, at du skulle overveje om der er noget brugbart.
anne f
20. november 2008 at 22:39Pludselig kommer jeg til at tænke på, om ikke det er noget med at lægge en halv rå ko ,på sådan et øje. Det da vist hjælpe. Læste lige den anden dag, at antallet af ene ulykker er forholdsvis stort. Så pas nu godt på dig selv “Liselotte nu med våben”
Liselotte
20. november 2008 at 22:35Det endte heldigt, for der er ingen synlige mærker og lide lidt for skønheden må man jo, som Bop skriver ;-)
Ja, det er et meget smukt armbånd, som jeg bare lige skal have taget kørekort til :-)
Lene
20. november 2008 at 22:22Oline har en god smag, det armbånd er smuk, ganske enkelt.
Lidt tilvænning og styringsproblemerne svinder ;-)
Marina
20. november 2008 at 21:05Det er stadigt et meget smukt armbånd og stjerner er også altid fine. Alligevel tror jeg godt det kan blive lidt usundt hvis du ofte laver dine egne stjerner.
Bop
20. november 2008 at 20:50hm, ja man må lide for skønheden eller hvodden det nu er. Forhåbentlig lærer du snart at magte det, så du slipper for at slå dig selv halvt fordærvet.
Ka godt være du skal ta det af når du arbejder, jeg er ikke sikker på at kunderne vil være så begejstrede for en tegnsprogstolk der knock-outer sig selv i tide og utide.
:-)
Louise
20. november 2008 at 20:38Jeg tror også, jeg kunne finde på at pynte på historien – men igen, så ville dette også være noget, jeg kunne ha præsteret :)
Pernille
20. november 2008 at 20:23Det er flot – armbåndet.
Sikkert også øjet :)
Jeg kan snildt forestille mig hvordan sådan en sag kræver tilvending. Forhåbentlig kan det klares, uden at du slår dig selv helt ud :)
Catarina
20. november 2008 at 20:14Jeg tror ikke du kan slippe for at fortælle hvorfor. Men det er altid lovligt at pynte på historien. *fniser*
Maria Jensen
20. november 2008 at 19:52god bedring med øjet.
knus igen
Maria Jensen
20. november 2008 at 19:51:-D
…skønt og vide at jeg ikke er den eneste som er lidt distræt.
knus