19

Uendelig uforståelig strøm

Engang skrev jeg dagbog. Så udviklede det sig mere til små notater, som kunne bringe forvirring ind i mit liv, når jeg senere genså dem, for hvorfor var det lige, at jeg havde skrevet det dengang? Ind imellem kunne jeg genfinde guldkorn, genkalde stemninger eller grine af noget, som var sket for længe siden, men det var ikke altid, at tingene gav mening.

Sådan har jeg det vel også med denne her virtuelle opslagstavle. Ind imellem giver den mening, men det sker også, at jeg falder over et gammelt indlæg og tænker “hvorfor nu det, Liselotte?”. Det sker oftere nu, hvor jeg har besluttet mig for at genoptage Sisyfosarbejdet med at rette de gamle indlæg, som stadig lider under en tidligere opgradering af maskinhuset. I de indlæg er æ, ø og å forvandlet til sjove, små tegninger og teksten er nærmest ikke til at tyde. Jeg retter op på det, men langsomt.

Hver gang jeg støder på et af de indlæg, retter jeg, gemmer og håber, at det er det sidste. Det er aldrig det sidste. Til gengæld er der altså basis for både grin og hovedrysten, når jeg trækker mig tilbage til maskinhuset og udskifter bogstaver og det gør ind imellem arbejdet udholdeligt.

Gid der var et lille trick, som kunne gøre den arbejdsproces overflødig. Kender du et?

Du vil sikkert også kunne lide