Hold da op, hvor jeg har været flittig i dag. Flittig i en sådan grad, at jeg til sidst satte mig midt på gulvet og gav mig til at tude. Jeg havde overgjort det og kunne ikke overskue noget som helst.
Så kom Kenneth. Det tog rundt regnet tre minutter, så havde jeg styr på livet igen. Han er min helt.

Nu er garnreolen proppet igen med alt mit garn. Soveværelset er ryddet for ting, som ikke hører til derinde, men i reolen. Nedenunder står kurve fulde af endnu mere garn og i mit hoved rumsterer et hav af idéer.
Jeg har pakket Fridas overraskelse og mangler bare lige, at hun sender sin adresse. Jeg har pakket alle julekortbestillinger – og tusinde tak for dem – så de kan sendes afsted i morgen. Jeg har tømt opvaskemaskinen to gange i dag. Jeg har tømt vaskemaskinen fire gange i dag. Jeg har støvsuget hele huset. Jeg har lavet returpost, som jeg skal. Jeg har endda husket at hygge mig ind imellem.
Læg lige mærke til, at Kenneth har monteret tv’et i nyt, væghængt drejestativ, så det nu kan svinges ud i døråbningen, så jeg kan ligge/sidde ovre i mit hyggehjørne og strikke, mens jeg lader mig underholde. Det er helt genialt. Helt genialt… og det bedste er, at der ikke venter flere praktiske ting i dag. Jeg har endelig fri. Og orden. Nogle steder.























Charlotte Illum Larsen - søndag 23. november 2008 klokken 18:48
åh hvor jeg dog kender den der med at blive ved og blive ved – også ud over hvad der kan holdes til… jeg har også en der kan samle mig op og tørre mine tårer… men for dælen da hvor har du været flittig – og sikke en lækker garnreol Liselotte
Liselotte - søndag 23. november 2008 klokken 18:52
Jamen hvor er man dum ind imellem, Charlotte, men så er det godt, at der er stærke arme til at samle op – og ja, det er skønt nu og med en dejlig, proppet garnreol :-)
merete - søndag 23. november 2008 klokken 19:10
ja men den der garnreol er da også lige til at tude over. altså af glæde. gud hvor skønt. måske man kunne blive inspireret.
Anette - søndag 23. november 2008 klokken 19:23
Der er da garn til et par dage Liselotte :P Sikke en lækker garnreol og hold op hvor har du været flittig!
Ella - søndag 23. november 2008 klokken 19:52
Åhhh, hvor jeg kender det, Liselotte – at have søsat en hel masse projekter, for så at miste overblikket, i takt med at træthed og smerter overtager hjernen.
Men resultatet, hold da op hvor er det lækkert – jeg spotte straks Kenneths opfindelse, ikke flere stole eller noget i døråbningen – han ER en helt! :-)
Ella - søndag 23. november 2008 klokken 19:52
Jeg spotte ikke, jeg spottede ;-)
Frk. Vestergaard - søndag 23. november 2008 klokken 19:53
Jeg kan kun tilslutte mig koret: sikke en skøn garnreol. Sikke alle de fantastisk skønne ting, man kan trylle frem med dem. Håber du får en afslappet søndag aften efter al det du har lavet.
Lene - søndag 23. november 2008 klokken 19:54
Godt du har Kenneth og godt han har dig :-)
Hyg dig langsomt og godt resten af aftenen :-)
Liselotte - søndag 23. november 2008 klokken 20:03
Jeg har tænkt mig at hygge igennem. Med Kenneth islænder, som kun er islandsk uld og ikke en islænder. Han kigger langt efter den. Konstant ;-)
Berit - søndag 23. november 2008 klokken 20:11
Høres ut som du har hatt en hektisk dag! Godt du har Kenneth som høres ut til alltid å være der for deg:-)
Gleder meg til julekortene ankommer Trondheim og ønsker deg en god uke:-D!
Henriette - søndag 23. november 2008 klokken 20:25
Ejj… hvor ser det skønt ud! So ein ding muss ich auch haben!
Har du et arbejdsværelse helt for dig selv???
Liselotte - søndag 23. november 2008 klokken 21:29
Berit, det er godt, at jeg har Kenneth til at redde mig, når jeg laver ulykker ;-)
Henriette, jeg har et arbejdsværelse HELT for mig selv. Vi bor i et stort hus med mange rum, så vi har hver især vores eget arbejdsværelse. Det er den rene luksus – og vi glæder os over det dagligt :-)
capac - søndag 23. november 2008 klokken 21:47
Dagens helt i skysovs. Giv ham et kys på trutten! ;-)
Liselotte - søndag 23. november 2008 klokken 21:53
Done, capac :-)
Dortheivalo - søndag 23. november 2008 klokken 22:58
Du har godt nok været flittig..og for flittig. Pas på dig selv!
Vita - søndag 23. november 2008 klokken 23:07
wow!
Du har fire gange så meget garn som vi har tøj!!!
:-)
Liselotte - søndag 23. november 2008 klokken 23:46
Dortheivalo, jeg overgjorde det bare en smule – og nu er det rart :-)
Vita, jeg er et skarn ;-)
hannekludekone - mandag 24. november 2008 klokken 08:04
Din energi – og så ham Kenneth – ku’ jeg godt tænke mig at låne et par dage!
Alice - mandag 24. november 2008 klokken 08:25
Det ligner ihvertfald et rigtigt hyggerum:)
Liselotte - mandag 24. november 2008 klokken 08:25
Vi har vist rigeligt her, Hanne, men ellers kunne det garanteret være sjovt med os til at rydde op. Mig der sidder og tuder og Kenneth, der dirigerer ;-)
Marianne - mandag 24. november 2008 klokken 08:35
Sådan en opgave begav jeg mig også ud i om søndagen – hold kæft hvor det trak tænder. Jeg lå på sofaen resten af aften og kunne dårlig nok tale – og så er den altså gal…. Måske jeg skulle sætte mig i sengen ved siden af dig og bare strikke :-)
Liselotte - mandag 24. november 2008 klokken 08:36
Orv, det ville jeg rigtigt godt gide, Marianne – sikke vi skulle hygge os. Hvornår kommer du? Jeg skal nok sætte kaffe over inden… :-)
Liselotte - mandag 24. november 2008 klokken 08:38
Alice, det er et rigtigt hyggerum, som jeg elsker :-)
karen - mandag 24. november 2008 klokken 11:27
Det ser bare deilig ut!!
Jeg har store planer om å rydde i mitt eget garn og diverse annet.
Hvor mye koster det å leie deg for en dag?? ;-)
Liselotte - mandag 24. november 2008 klokken 13:47
Uha, som jeg er dyr at have på besøg, Karen ;-)
Catarina » Blog Archive » Garnløs - tirsdag 25. november 2008 klokken 06:42
[...] butik. Det var lige der, da jeg stod foran den tomme forretning, at jeg ønskede jeg havde sådan en fyldt garnreol, som Liselotte, eller i hvert fald bare en brøkdel. Så i dag står den på Tante Grøn i Odense. [...]