- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
14 kommentarer
Liselotte
2. december 2008 at 12:22Vi gi’r den gas herhjemme… og i aften snupper jeg dælme lige endnu et battle med Oline, tror jeg ;-)
Berit
2. december 2008 at 12:15Udtalt med en 10-årigs sans for engelsk bliver det i vores familie til en “vand-abe” og det er IKKE populært.
Øvelse gør mester og snart får man mere flatterende titler. Giv den gas – det er jo sangens år lidt endnu ;-)
Berit
Lene
2. december 2008 at 10:06Vi har aldrig haft sådan et program, det er en fejl kan jeg høre. Tænk mig og min fantastiske stemme ;-) og nu er der ingen børn hjemme til at synes det er pinligt :-) Årets julegaveønske!
Liselotte
2. december 2008 at 07:59Hold da fast, hvor havde jeg allerede glemt, hvor sjovt man kan have det med SingStar :-)
Den ene af Olines mikrofoner var gået i stykker. Kenneth reparerede den og så kan det nok være, at vi lige måtte… ;-)
Elisabeth
2. december 2008 at 07:21Singstar er kult!
Enjoy.
Mvh Elisabeth
kirsten pauli
2. december 2008 at 03:17i still have the RECORD and i love it even thought i am almost 65 :)
thanks.
kagekonen
1. december 2008 at 23:52Singstar er gudeskøn underholdning.
Karin
1. december 2008 at 23:43Det er ikke mindre end super sejt gået :-)
Liselotte
1. december 2008 at 23:19Jamen ikke ét eneste rosende ord faldt der, men jeg holdt mig godt oppe på siden af Oline, da hun insisterede på at Battle på Skaterboy og det er da meget godt gået af en gammel tør kvist, som mig ;-)
Nadia
1. december 2008 at 23:18Helt enig, det er en formidabel sang. Længe siden jeg har hørt den.
Men stakkles hund.. han forstod ikke, at kælemelonen kom og gik!! (kun at den måske kan spises?!?!)
Gitte J
1. december 2008 at 22:50Jeg glemte lige at rose din fine vinter/juleside, man bliver virkelig i dejligt julehumør af den. Tak og forsat god aften
Gitte J
1. december 2008 at 22:49Ellers en fed sang fra de gode ungdomsdage – jeg mindes ;-)
Karin
1. december 2008 at 22:46Det lyder muntert. Synes de andre virkelig ikke også at det var en fest? Hvis ikke de grinede med dig grinede de så i det mindste af dig? Eller var der kun tårer tilovers…
(Og så går det netop op for mig at jeg altid har synget “Kamma Kamelia” – ja, vel nærmest som et pigenavn. Godt så. Jeg troede at hun kom og gik ;-)
Bibberen
1. december 2008 at 22:35Dét kender jeg godt – herhjemme spiller vi Wii Sports….. Og min “body-age”, som Barnet kalder det, er 69 … år altså. Og det er jo ikke til at forstå.