En bid af Aalborg

Jeg har været i Vestbyen i dag. Vestbyen er en områdebetegnelse, som man formentlig skal være lokalkendt for at kunne sætte “ansigt” på, men det er, som navnet siger, den vestlige ende af Aalborg. Ude i den del af byen, hvor jeg boede en god del af min barndom.

Jeg var lige i udkanten af området. Lige der, hvor det skifter og bliver til midtbyen. Det er sikkert derfor, at West-End har overlevet så mange år. Der er ikke langt fra Jomfru Ane Gade og ned til hjørnet på Badehusvej. West-End er et rigtigt “brunt værtshus”, hvor der spilles masser af Tænkeboks og drikkes øl til rimelige priser, så der er en herlig blanding af lokale og studerende, som har fået øjnene op for, hvor langt en SU rækker inde i mørket, men sidste gang jeg var der, krævede det et jernhelbred at tåle mosten, for der blev ikke sparet på røgen derinde.

Apropos røg, så ligger de gamle fabriksbygninger fra en af Aalborgs mest betydningsfulde industrier, C.W. Obel, lige overfor. Nu huser de Retten i Aalborg, men engang lå en af byens største arbejdspladser lige her.

Indenfor murene blev produceret røgtobak, skrå, snus, cigarer og cigarillos samt cigaretter. Tilbage i 50’erne beskæftigede C.W. Obel alene 2000 mand, så det var ikke en ubetydelig del af Aalborgs beskæftigelse, der lå herinde bag murene.

Min mors onkel var cigarmager. Det var han meget stolt af. Han og de andre cigarmagere var stolte håndværkere og udgjorde som sådan en slags fabrikkens aristokrati med høje lønninger og særrettigheder. Én af dem var, at de kunne forlade arbejdspladsen stort set, som det passede dem. De var på akkord, så det gik kun ud over deres lønningspose, hvis de havde lyst til at holde lange pauser eller fri.

I dag eksisterer C.W. Obel stadig, men er omdannet til et investeringsselskab, som har interesser i bl.a. erhvervsejendomme, danske industriselskaber og Skandinavisk Tobak A/S. De har forøvrigt også PH’s smukke Kogle hængende over direktionsbordet. Den slags kan man notere sig, når man passerer i vintertiden, hvor det er nødvendigt med lys indenfor.

Lige overfor C.W. Obels nuværende kontorer ligger den gamle direktørbolig. Jeg ved ikke, hvad den anvendes til i dag, men smuk er den og en fin kontrast til West-End, som ligger lige overfor.

I baggrunden kan du ane KamillianerGaarden, som er Aalborgs Hospice. For nylig har de været lidt i vælten, fordi man planlægger et parkeringshus lige her på pladsen, hvor bl.a. direktørboligen ligger. Det er man selvfølgelig ked af udsigten til ovre på KamillianerGaarden, som hellere ville, at man bevarede de to gamle villaer, som ligger på pladsen.

Den røde villa nedenfor, som er den anden villa her på pladsen, er de allerede i gang med at nedrive. Den ender som ingenting og i stedet får man altså et nyt parkeringshus om kort tid. Parkeringspladserne mangler vi, men jeg forstår godt, at hospice er kede af udsigten til byggerod, larm og lastbilkørsel, som siden afløses af udsigten til et parkeringshus. Det skulle overraske mig meget, hvis det bliver spændende byggeri, men lad os nu se.

Egentlig skulle jeg være på opgave lige i nærheden, men det endte i stedet med en køretur tværs gennem centrum, nogle lange minutters jagt på en parkeringsplads (vi mangler dem jo) og til sidst en længere spadseretur, inden det endelig lykkedes mig og halvdelen af mine brugere at finde vej til det, der skulle vise sig at være bestemmelsesstedet. Det var nemlig slet ikke det sted, som jeg var bestilt til og sådan er livet fuld af overraskelser. Godt jeg var bag rat, for ellers var det aldrig lykkedes.

Jeg endte i nærheden af dette sted. Vesterbro med udsigt mod vestbyen.

Halvdelen af Aalborg Sygehus ligger i baggrunden og griner lidt af, at det er fordelt over mere end ét matrikelnummer og med flere kilometer mellem syd og nord. Sådan er der så meget i Aalborg, som ikke er praktisk, men det hele ender alligevel med at fungere. Byen skal være glad for, at vi gider, men det gør vi :-)