Jeg får en masse velmente og gode råd omkring mine skuldre og albuer. Tusinde tak for dem, men jeg tror, det kan være en god idé at uddybe. Jeg er tegnsprogstolk og ikke alle tolke oplever at få skader som mine. Nogle få af os oplever så desværre, at vores arme/skuldre ikke kan tåle den belastning det er, at have så ensidigt gentaget arbejde og får – efter en tid – problemer med bevægeapparatet.
Det er ikke første gang jeg er slået hjem af smerter i bevægeapparatet. Det er ikke første gang, jeg skal i gang med en intensiv behandling hos fysioterapeut og derfor er det naturligvis heller ikke første gang, jeg skal i gang med at arbejde med mit bevægeapparat.
Hver eneste dag året rundt laver jeg øvelser, som skal styrke mit bevægeapparat. Hver eneste dag året rundt laver jeg udstrækning, som skal minimere risikoen for følgeskader. Hver eneste dag året rundt, lever jeg med en permanent inflammation i skulderled, men jeg kan, med alle øvelser og udstrækning taget i ed, normalt sagtens fungere og holdes rimelig smertefri.
I travle perioder, hvor vi arbejder intensivt, kan jeg få begyndende smerter, men med en god fornemmelse for øvelser og aflastning, oplever jeg normalt, at smerterne forsvinder igen. Det sker så, at arme/skuldre beslutter sig for, at de hensyn ganske enkelt ikke kan kompensere for den belastning, jeg udsætter bevægeapparatet for og jeg ender med en krop, som går i hårdknude. Det er så nu.
Jeg er glad for alle jeres gode råd, så dette blot for at sige, at jeg skam er i gang. Året rundt ;-)
12 kommentarer
Liselotte
9. december 2008 at 14:30Omkring håndarbejdet, så er det forlængst lagt på hylden, fordi det netop er med til at belaste.
Sjovt er det nu, at en tidligere periode uden håndarbejde viste sig at være forbundet med endnu større smerte ligesom ferieperioder uden tolkning er forbundet med smerter. Kroppen har vel “brug” for at blive holdt i gang, men netop ikke for at blive overbelastet, som den er blevet i den sidste tid.
Frau Putz
9. december 2008 at 14:21Uh… hader at smide grus i (strikke)-maskinen, men jeg arbejder også i et job, hvor vi har store problemer med ensidigt gentaget arbejde og arbejdsskader.
Det er jo ofte sådan, at det ikke kun er den arbejdsmæssige belastning, der fører til skaderne, men den samlede belastning som vi udsætter kroppen for i løbet af en dag.
Jeg har læst dine indlæg om den meget tunge islandske sweater – og så er jeg “nødt til at spørge”: Kunne det ikke være en del af forklaringen på dine nuværende trængsler?
God bedring.
sanne
9. december 2008 at 14:04jeg håvber at du snart kommer oven på igen..
Det er ikke noget værre end smerter i led.. og når det så er en arbejdsskade gør det jo ikke mindre irreterende. Det er godt at du har så god en arbejdsgiver.
Måske du skal begynde at tænke på at skifte arbejde..
Liselotte
9. december 2008 at 10:06Rikke, jeg har en ualmindelig god arbejdsgiver på det område. Jeg er meget heldig :-)
Dr. /many, må jeg vente en dag eller to med at prøve recepten? Jeg orker ikke hovedpine lige nu ;-)
JJH, jeg er sikker på, at flexjob kan blive en løsning, hvis det bliver nødvendigt, men jeg håber sandelig, at jeg holder som tolk mange år endnu :-)
Helle, tak for ønsker om god bedring og nej, det er heldigvis ikke alle tolke, som får ondt. Vi er nogle stykker, som tilsyneladende ikke kan tåle belastningerne, men det kan heldigvis behandles, så jeg er fuld af fortrøstning :-)
Helle Christiansen
9. december 2008 at 09:45Hej og god formiddag..
Helt rigtigt hvad du har skrevet om det er forskellige fra tolkene til tolkene om at få smerter. Nogle fik dem aldrig og andre bliver plaget med diverse grad – jeg benytter selv de kære tolkene og er klar over, at nogle gange kan det være hårdt for dem at bruge nakken, skulder, arm, hænder. Når deres arbejdstiden starter, rejser deres hænder op og flyver løs i luften ( under en eller flere opgaver) og når det ringer og fyraften kommer, hænder ændrer til andre gøremål. Håber at det er forståelse hvad jeg mener om det.
Men god bedring til dig og det var da godt, at du får god hjælp og vi døve har stadig brug for de kære tolkene og allerst vigtige at de tolke skal også tage vare godt på sig selv.
God jul! :)
JJH
9. december 2008 at 00:36Har du tænkt på, om du måske kunne få et flexjob, altså efter flexjob-ordningen? Jeg havde flexjob fire år, hvor jeg arbejdede på halv tid, men fik fuld løn. Selvfølgelig skal man visiteres og undersøges, men med alle dine smerter kan det vel være en løsning? Nu er jeg på efterløn (det hedder bare flexydelse, men er det samme), men jeg klarede at arbejde til jeg blev 62 år. Det kunne jeg ikke have klaret på fuld tid.
Dr. /many
8. december 2008 at 23:56Jeg har den perfekte kur: Tag hul på en flaske whisky, sig ordet “bevægeapparat” og drik et glas. Sig ordet “bevægeapparat” og drik et glas til. Sig ordet “bevægeapparat” og drik endnu et glas.
Sådan fortsætter du, til flasken er tom. Så siger du “Godnat”, bevæger apparatet i seng og sover godt lige til næste dag, hvor der nok skal et par piller indenbords.
Sig endelig til, hvis du ønsker flere gode råd. Jeg har også et, som involverer filtning af nisser. Men det venter vi med, til du kan bevæge dig igen :)
Rikke
8. december 2008 at 23:14Smerter er noget der er skabt for at minde os om at vi er mennesker – ja dyr oplever ikke smerter som os( hermed ikke sagt de ikke kan følge smerte), så det er den konklution jeg er nået til.
Og fordi vi er mennesker så kan vi også lytte til vores krop og indrette os så smerterne med tiden kan lettes – men så er det man kan undres over at arbejdsgiverne ofte ikke er så menneskelige, at de kan forstå at en medarbejder kan være slået ud af smerter.
Jeg håber for dig, at du snart får skik på det – for det lyder ærligt talt ikke sjovt og må også indvirke på og hinder dig i dine normale fritids sysler – pøj pøj fra en der også kender til smerte
Liselotte
8. december 2008 at 22:43Erfaringen siger, at det eneste som dur er, at skuldre og arme får ro. Inflammationen skal lige falde til ro og med tid kommer det hele til at fungere igen :-)
Inge - viva italia
8. december 2008 at 22:16Jamen, selvom du gør alt det rigtige kan “læsset jo ind imellem vælte” .
Det er jo fordi vi bare er mennesker og ikke maskiner… Jeg startede ud i august sammen med min kære mand og italiensk på VUC…. men nu har jeg meldt fra igen..
Det hænger ikke sammen herhjemme med mor og far væk indtil kl. 20.30 torsdag aften selvom sønnen lige er blevet fjorten år….
jeg gør det gerne…. tiden kommer ikke igen.
Mille
8. december 2008 at 21:36Önsker dig alt godt og at kroppen snart er med på noderne igen.
Fina gaveetiketter, hvor er du dog generös!
Qehenne
8. december 2008 at 21:12Hei på deg.
Jeg vet ikke hva du har prøvd av behandling- Men for noen år siden gikk jeg 2 1/2 år til fysioterapi med skuldre og nakke problemer. Det var ikke mye til hjelp. Men etter 10 ganger med akupunktur ble jeg veldig mye bedre. Anbefaler det på det varmeste.
God bedring til deg.