Mandag er pakkedag i verdensfirmaet herhjemme. Så går Kenneth og en kammerat rundt blandt bobleplast, papkasser og pakkefyld. Det kan ind imellem ses, når jeg kommer hjem fra arbejde, for så ligger der små gule og hvide stumper skumplast på gulvene og jeg ved, at de har haft travlt.
De er energiske. Nu ved jeg, hvordan de holder gejsten oppe…
For et øjeblik siden havde de kaffepause ved spisebordet i køkkenet. De drak ikke kun kaffe og jeg var inviteret med. Der er fordele ved alt.
Åh… det så veldig godt ut! jeg har akkurat vært inne på det andre kontoret her og hentet meg noen pepperkaker. Godt jeg skal hjem hvert øyeblikk å lage middag nå… nå er jeg sulten!
Det ER jo små “sidegevinster” ved at være hjemme på tidspunkter man “normalerweise” ellers ikke ville være …
Håber forresten at ro og hvile (og varme og hygge) begynder at virke en smule på armtøjet? Et stort knus pustes ad Gug til – hvis du lige skulle trænge til sådan ét også :-)
- fartglad professionel strikker, grafiker, illustrator, ordjonglør, tegnsprogstolk og mor til to - én levende - én nu kun i hjertet. Jeg stiler mod at skrive dagligt på Slagt en hellig ko. Taler og tegner og både med og uden hænder og er flittig og uopfordret ansøger til jobbet som ferieafløser for The Stig.
Jeg har Danmarks absolut bedst udbyggede garnlager. Jeg kan turbostrikke, tegne temmelig godt og overleve det meste. Jeg kan også sejle i kano, spise oliven og elske, så man næsten dør af det. Jeg kan grine. Højt og længe. Jeg elsker spas og så er jeg mor og mormor. Det sidste trumfer det meste.
14 kommentarer
Liselotte
8. december 2008 at 20:08De var slet ikke tossede, de kager :-)
Anne Dyrholm Stange
8. december 2008 at 18:33Uuuhhmmmm!
Sådan en kunne jeg altså godt klemme ned her ovenpå en skålfuld suppe…
Gitte J
8. december 2008 at 16:37Ja, sukker kan gøre meget.
De ser gode ud – de kager, godt det ikke feder bare at kigge på dem ;-)
Mette
8. december 2008 at 15:28Åh… det så veldig godt ut! jeg har akkurat vært inne på det andre kontoret her og hentet meg noen pepperkaker. Godt jeg skal hjem hvert øyeblikk å lage middag nå… nå er jeg sulten!
Liselotte
8. december 2008 at 15:17Godt de kun gør i wienerbrød om mandagen! ;-)
Armene gør stadig ondt, men den slags forsvinder jo ikke lige med det samme, så det er forventeligt. Jeg er tålmodig :-)
et cetera
8. december 2008 at 14:50Det ER jo små “sidegevinster” ved at være hjemme på tidspunkter man “normalerweise” ellers ikke ville være …
Håber forresten at ro og hvile (og varme og hygge) begynder at virke en smule på armtøjet? Et stort knus pustes ad Gug til – hvis du lige skulle trænge til sådan ét også :-)
Lene
8. december 2008 at 14:46Her kan man heller ikke få winerbrød, må nøjs med kaffen ;-)
Kathrin
8. december 2008 at 14:17Ahh!
God kaffemums.
Jeg skulle gjerne være med i det gode selskap
=)
yt
8. december 2008 at 14:12MUMS, hvor mange af dem kan du nå på 3 uger “GGGGGG
Nyd det ;)
Lone
8. december 2008 at 13:59Det ser lækkert ud, sårn et sukkerchok kunne jeg også godt bruge her i middagspausen.
Pernille
8. december 2008 at 13:54MMMMM Misundelig….
Ella
8. december 2008 at 13:51Ahrrrrmmmm, hoftecreme – af en slags, jeg bliver da helt lækkersulten ;-)
Hils det arbejdende folk :-)
Helle K.
8. december 2008 at 13:45Med sukker når man langt ;) god arbejdslyst til drengene.
Kat
8. december 2008 at 13:44Kan man mon faa et job der? Nej hvor jeg savner et stykke wienerbroed. Guf guf.