12

Sikke en eftermiddag… og aften…

Hanne kom, satte sig ned og så skal jeg ellers love for, at snakken gik. Vi er dælendytme gode til at snakke, Hanne og jeg. Rigtigt gode til det. Faktisk medaljemateriale, hvis jeg selv skal sige det, men sikke jeg har hygget mig og jeg vidste bare, at det ville være sådan. Ah…

Og tænk engang, Hanne havde gaver med. Det er kun hende, som kan få den geniale idé, at lave gavemærker af gamle julebroderier, er det ikke? Skønne er de i hvert fald og én ting er sikker, jeg nænner absolut ikke at forære dem væk. De bliver her, ligesom de to smukke svampe, som Hannes far har drejet i det smukkeste, knastede træ. Jeg er vild med det hele.

Hanne er forlængst taget afsted, men siden har telefonen glødet og én af dem, jeg har haft i røret, er Kenneth, som er på vej hjem. I ny bil. Svært tilfreds er han også, kan jeg høre. Han har opfyldt en drøm og fred være med det, bare skidtet vil køre. Nu er der plads til et STORT juletræ og alle de juleindkøb, som snart skal skydes i gang. Det ender vel med, at det hele lykkes alligevel. Jeg tror på det.

Du vil sikkert også kunne lide