11

Så klar…

Jeg gik og tumlede med de sidste ting, da det bankede på døren. Det var Adam, som kom forbi for at aflevere en julegave til mig! Jeg må IKKE åbne den før juleaften. Han er eddermugme tarvelig, men en julegave er absolut ikke det værste der findes og så var det faktisk ret hyggeligt, at vi fik ønsket hinanden glædelig jul, inden han skulle hjem til familien og tage hul på den.

Nu skal jeg bare holde fingrene fra pakken. Jeg lover det… næsten…

Jeg mangler sådan set ikke noget af betydning. Det skulle da lige være Steen, som må melde forfald. Jeg kommer til at savne ham ved bordet, men mon ikke det lykkes at ses her i tiden, hvor vi holder fri og nyder livet. Vi tror det og jeg glæder mig, selvom han vil blive savnet i dag, men et håndslag på hygge senere er næsten lige så godt.

Jeg havde glædet mig til at give ham juletics med glimmer, guld og farver, for han er ikke vild med julen og så skulle han få, så hatten passede, men det må blive senere. Han slipper ikke!

Heldigvis er familien Jacobsen friske og dem glæder jeg mig altså til at se. Jeg glæder mig frygteligt til, at Ole igen kommer på visit. Det er alt for længe siden og jeg ved bare, at han bliver dejligt selskab ligesom resten af familien altid er det.

Jeg er sikker på, at de får farvechok og AC, som er dejligt traditionselskende, får formentlig også kvalme af min jul, som med garanti ikke ligner hendes helt.

Får hun ikke kvalme af min jul, så er der en potentiel kvalme i slikskålen, for hun og Oline har begge en sød tand og jeg elsker at forkæle dem lidt, så der er frit slag. En mavepine skal det nok kunne blive til.

Der er også tænkt på Kenneth. Han elsker nødder, så selvfølgelig skal de ikke mangle på julebordet, selvom høsten ikke er autentisk, som i egne nødder. Hasselnødderne var der ingen af i år og valnøddetræets frugter skal vi vist se langt efter de næste mange år, men engang…

Jeg glæder mig til at tage hul på julen med familien Jacobsen. Eftermiddagen bliver sød og rigelig, men så venter der også en solid vintergryde til at tage den værste kvalme, når vi engang – formentlig tæt på midnat – bliver sultne igen. Jeg er SÅ klar.

Du vil sikkert også kunne lide