Mand, en helt…

Vi nåede lige at blive klar til familien Jacobsen indtog matriklen. Åh, hvor har det været en fornøjelse.

Jeg er varm helt ned i storetæerne af glæde over, at kunne konstatere, at min helt ikke er blevet mindre helt i mine øjne. Ole er simpelthen det sejeste stykke mandfolk der findes. Fra at kunne næsten ingenting, fatter han simpelthen jernviljen og vender stærkt tilbage.

Han er GÅET rundt i mit hus hele dagen og aftenen med. Ikke hele tiden. Han fandt da tid til at sidde og hygge med os andre, men han KAN, når han skal. Det er utrolig stærkt at opleve og det fylder mig altså med en glæde, som næsten ikke er til at rumme og endnu mindre måske til at forklare, men jeg ved, hvor meget det betyder for Ole og jeg og min familie glædes med ham. Han er utrolig sej. Sikke en sejr.

Nå ja, det hele skal ikke handle om Ole, men jeg har simpelthen bare hygget igennem. I ved, sådan helt igennem. Ingen forpligtelser ud over at have det dejligt og den slags kan jeg altså finde ud af i så godt selskab. Ella er julesmuk. AC er så sød, så det er en fornøjelse og der er drukket glögg, spist igennem, spillet og grinet så det er en lyst. Nu er jeg ved at være brugt for i dag, men sikke en dag. Den gemmer jeg i hjertet, for den var en af de gode. En af de rigtigt gode.