Ah…

Jeg har altid været lidt fascineret af folket™ og deres trang til bilvask den 23. december. Det slår aldrig fejl. Der er lange køer foran byens vaskehaller.

Pludselig og præcis denne dag skal alting være sirligt og så tænker jeg, at engang var forklaringen vel, at manden i huset fik en smule julestress af fru kone, som formentlig løb forvildet rundt og gjorde de sidste forberedelser, inden huset skulle invaderes af en svigermor, som lige lagde pegefingeren på kanten af stuens fotorammer, lod fingeren glide hen ad træet for siden at tjekke for støv og andet, som endelig ikke måtte findes indenfor i et “rigtigt” julehjem, men hvad er forklaringen i dag? Ikke den ovenfor, medmindre ligestillingen virkelig har vundet indpas og vi, på trods af den, ikke er blevet en tøddel klogere og stadig løber rundt og bruger tiden på rengøring i stedet for på hinanden, for der var mænd og koner i køen. Ligeligt fordelt i antal. Jo, jo…

Nå, i grunden kan jeg jo være ligeglad, for jeg har ingen bil at vaske og havde jeg haft en, var den alligevel ikke blevet vasket. Jeg vil hellere bruge tiden under misteltenen med at kysse, i sofaen med at nulre tæer eller ved spisebordet med en varm, velsmagende og rød julelikør.

Turen op til den lokale tank var hurtigt overstået, for de havde vist udleveret alle vaskekortene og der var ingen kø i butikken, men længere nede ad gaden var der livlig trafik til og fra de lokale supermarkeder. Et Glædelig jul og så var det kun at gå de 20 meter hen ad Gugvej, så var jeg omtrent hjemme…

Vi har det nemt. Altså når vi gider i stedet for at bile den, men nemt er det og Oline har ikke langt at gå, når hun er steget af bussen. Vi bor for enden af en blind vej, som ikke er specielt lang, men hyggelig, det er den.

Nu trak jeg ned gennem de lyskædeindpakkede haver og bemærkede oven i købet, at de har fået nyt oppe ved Sille, Oskars store kærlighed. De havde ikke tændt endnu, så du får intet billede af julemanden i kane, rensdyr og hvad har vi. Du kan sikkert tænke dig til resten, men vi er flittige med lyskæderne hernede på Rødtjørnevej.

For enden bor jeg på Tjørnevang. Jeg elsker at bo lige her. Julen er bare bedre, når jeg sidder på egen matrikel og stille kan kaste taknemmelighed i retning af det faktum. Ah, og så en kop varm kaffe, mens solen går ned… sammen med Kenneth, som lige er vendt hjem.

Måske jeg skal vække Oline. Igen…