Stille nydning

I haven skinner solen i de frostbidte rester af sommeren. Der er smukt derude. Smukt og koldt, men jeg tager nu alligevel min sædvanlige tur derud. Frisk luft i lungerne gør godt ovenpå en solid julemiddag i går, så jeg traver ned gennem haven og iagttager længe en solsort, som har travlt med at vende blade og kviste uden at finde noget spiseligt. Den skulle have været med ved gårsdagens julebord.

Der findes ikke meget smukkere end en frostklædt have, så jeg nyder, at det glimter og glitrer nu hvor sneen i hvert fald ikke er kommet, for at sørge for julestemningen. Faktisk er der ikke meget julestemning udenfor. Mere sådan en sen efterårsdagsstemning, hvor frosten lige er kommet og de sidste blade er faldet af træerne.

Huset er fortsat stille, da jeg kommer tilbage. De sover fra en ende af. Det gør ingenting. Der er varm kaffe og en nyt strikketøj på vej, for jeg må have en mere…

Vesten er færdig. Den er skøn. Den sidder smukt, varmer dejligt og var lige, hvad jeg kunne bruge. I gemmerne ligger en smuk chokoladebrun shetlandsuld. Den skal nok på pindene, for sådan en 1. juledag i eget selskab kunne sagtens gøres endnu skønnere med de arme, som godt gider strikke lidt igen. Der er plads ved spisebordet, så der vil jeg sætte mig med tændte stearinlys og vente på, at resten af familien får øjne. Det tager sin tid i dag.