Egentlig stod jeg tidligt op, fordi Irene skulle komme forbi i dag, men ligesom jeg forregnede mig i går, forregnede Irene sig også og må erkende, at det må blive næste gang, hun er i nærheden, så i stedet er der tid til formiddagskaffe, strikketøj og stille julenydning. Julen er nemlig ikke overstået endnu for mit vedkommende. Den kan stadig forlænges nogle dage.
Nogle skal til byen og bytte gaver. Vi skal ikke. Vi skal bare hygge, lave ingenting og livsnyde. Det tror jeg lige, at vi kan finde ud af og mens jeg sidder stille og drikker kaffe, kommer Annemette frem fra dybet. Hun har det bedre. Det er godt at se, men det betyder også, at vi må vinke farvel til hende og Heidi lidt senere. Sådan må det være, men hvor har jeg dog hygget mig og som sædvanlig kommer jeg til at savne dem. Lige indtil næste gang.
Fríða - lørdag 27. december 2008 klokken 12:25
lyder som din morgen har været lige så dejlig fredfyldt som min. og ja, det er hyggeligt at have kære gæster, men, det er da også lidt dejligt når de er taget hjem igen og man atter har sine vante omgivelser. min mor har et meget sirligt, pænt og fint hjem. når jeg har været der og invaderet med mit fodboldhold af en familie, så plejer hun at sige: ej, hvor er det dog hyggeligt når I kommer på besög. men, hvor er jeg dog alligevel glad når I tager hjem igen!
håber du får nogle flere, rolige og nydelige juledage.
kh.fra Island
Frida
Annepålandet - lørdag 27. december 2008 klokken 13:07
Så bra at armene er i gang igjen!
Liselotte - lørdag 27. december 2008 klokken 14:33
Frida, det er dejligt med gæster og det er dejligt at blive sig selv igen. Begge dele er skønt :-)
Annepålandet, armene kan nogle ting. Ikke alting, men nogle ting og de ER i bedring, men i alt for langsomt tempo, synes jeg :-)
Tina - omme i London - lørdag 27. december 2008 klokken 19:53
Oev, sikke noget hoe, det er jeg sikker paa hun er ked af!
Irene - lørdag 27. december 2008 klokken 21:21
Ja ØV! Men jeg sidder her midt i børnerigdommen og kan ikke løsrives fra glæden ved dem … Og der er langt og det er glat og mørkt og i mit næste liv vil jeg bo rundt om hjørnet fra alt det jeg elsker aller mest!
Liselotte - søndag 28. december 2008 klokken 12:12
Irene, man skal nyde, mens man kan. Vi to render jo ingen steder. Det gør børnerigdommen, så giv tid :-)