10

Efterjuledoven

Køkkenet er skrællet for pynt. Rummene omkring ligeså. Jeg har været en tur rundt og kan se, at der ikke mangler meget, for at være i mål, men juletræet, hvad med det? Oline nægter formentlig at fjerne det endnu. Det skal sikkert stå til efter nytår og jeg forstår hende jo godt, for det er hyggeligt med lys i stuen og en tid, som har været fyldt med glade mennesker og hygge, skal trækkes i ørerne.

Jeg fjerner det ikke. Jeg venter og spørger. Vil hun, at det skal blive stående, overlever jeg nok.

Jeg kan mærke, at jeg ikke rigtigt gider. Kræfterne rækker nok, men jeg trænger til en dag, hvor der absolut intet foregår. En dag med bare os og ingen planer. Jeg kender alligevel mig selv godt nok til at vide, at inden dagen er forbi, er julen det formentlig også indendøre, men fordi jeg er lidt efterjuledoven, sker oprydningen med mange pauser og så er det godt, at der er et strikketøj eller to til adspredelse.

Jeg strikker på to projekter. Det ene er en antracitgrå vendevest, for den lilla har nærmest hængt på mig, siden den blev færdig. Den er blevet rigtig vellykket og den varmer, uden at blive alt for varm. Nu må der endnu en til samlingen.

Det andet er mere sådan et “nu trævler jeg lige det her op og prøver noget andet”, så et tidligere projekt er blevet forvandlet til runde nøgler garn i en blanding af alpaca og uld. Nu er det på pindene igen og bliver langsomt forvandlet til en Pine. Jeg er ikke gode venner med to tråde i en patent, så det kræver tungen lige  munden og er ikke sådan for alvor tv-egnet, men så er det godt, at der er en retstrikket vendevest også, så de kan kombineres. Langsomt men sikkert strikker jeg igen. Det er dejligt.

You Might Also Like

10 Comments

  • Avatar
    Reply
    Anne F
    28. december 2008 at 20:14

    Ja alt det pynt og juletræ, det er røget ud. Gider det ikke rigtigt mere, efter at børnene er voksne. Det kommer igen med børnebørn, engang.
    Vi holder fri sammen et par dage, inden den mindste tager syd på, til Åbenrå for at holde nytår. Ting sker og traditioner ændre sig også, det er ok.
    Med hensyn til Isager opskrifter, så må jeg konstaterer, at modellerne er meget små i størrelserne.

  • Avatar
    Reply
    merete
    28. december 2008 at 19:56

    ja og hvorfor ikke købe noget godt garn, når man alligevel skal have bogen. der er ingen grund til spartanskhed. jeg er slet ikke til det der med at man ikke må købe garn så og så længe. godt for dem der er, men det er ikke mig. mit garn er min inspiration og jeg bliver nødt til at have et lager. og faktisk synes jeg at isager garnet er umådeligt smukt.

  • Avatar
    Reply
    Anne Dyrholm Stange
    28. december 2008 at 18:38

    Forbrugeroplysning:
    Bogen sælges kun sammen med Isager garn.

    Men man kan jo nøjes med at købe til ét af de små projekter, der er deri, en hat måske…

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    28. december 2008 at 18:01

    Jo, det er den, Merete. Et fint lille hæfte med nogle gode opskrifter i, så du kan roligt gå på jagt :-)

  • Avatar
    Reply
    merete
    28. december 2008 at 18:00

    den ser fin ud den pine. den har jeg selv sådan lyst til i olivengrøn. det må komme. tror opskriften er i en lille bog der ikke kræver køb af isager garn ikke??

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    28. december 2008 at 15:47

    Der bliver så underligt tomt, når man fjerner sporene efter julen, men juletræet skal blive stående, så det giver trods alt lidt julestemning en tid endnu. Når det er sagt, så er det nu rart med “rent bord” alligevel :-)

  • Avatar
    Reply
    Cathrine
    28. december 2008 at 15:06

    Er det ikke utrolig at vi skal bli så fort lei av julen og pynten som hører til??
    Treet vårt får også stå til over nyttår, men ikke en dag lenger……

  • Avatar
    Reply
    kagekonen
    28. december 2008 at 15:05

    Pauser er godt, og flere pauser er endnu bedre ;-) her er julen også pakket væk, for næste weekend starter nedrivingen af køkken og stue, så den store ombygning kan begynde straks i det nye år.

  • Avatar
    Reply
    Anne Dyrholm Stange
    28. december 2008 at 14:30

    Jeg har også lyst til at begynde nedpakningen, men vi er gået i gang med en total oprydning og sortering af pigernes værelser, så julen kommer nok til at vare til i morgen her hos os.

    Jeg behøver ikke at deltage i al aktiviteten ovenpå, så ind imellem bliver det også til et par pinde på det ene eller det andet strikketøj, eller en opvinding på det der stooooore spraglede nøgle, der senere skal blive til et smukt sjal.

    Måske skulle jeg også lige bladre lidt i Vendestrik ;-)

    Ha’ en hyggelig dag…

  • Avatar
    Reply
    kristine
    28. december 2008 at 14:11

    åh, det er nu altid lidt vemodigt, når julepynten skal ud… God fornøjelse med oprydningen. Og godt nytår.

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)