9

Han er så nem at gennemskue…

Helt ærligt, så er det altså kedeligt at rydde op alene, så det endte med, at jeg vækkede Kenneth og Oline, men først klokken 14, så der er sovet igennem for deres vedkommende. Nu er Kenneth oppe og har været sat i sving, men da det begyndte at mørkne for et øjeblik siden, meddelte han, at rengøringen var meget nemmere ved dagslys, så han tog en beslutning om, at det gjorde vi i morgen. Javel så…

Oprydningen er klaret (af mig tidligere), vaskemaskinen er på overtid, men snart færdig for i dag og opvaskemaskinen snupper de sidste rester af julen, mens ovnen er i gang med en omgang pyrolyse. Her er ved at ligne Tjørnevang før julen ankom.

Nu sidder jeg så her ved spisebordet med udsigt til det juletræ, som ikke forsvinder før efter nytår. Inde fra stuen kommer en lyd, som jeg er kommet til at kende særdeles godt denne jul. Ind imellem lyder der et *pling* og så ved jeg, at der er afsendt endnu en golfbold. Jeg ved godt, hvorfor han vil gøre rent i morgen. Ha, han er så nem at gennemskue, men det er i orden med mig.

You Might Also Like

9 Comments

  • Reply
    www.ildkat.dk » Overspringshandlinger?
    30. december 2008 at 18:20

    […] har allerede indset, at jeg må lave en Kenneth og vente med støvsugningen til i morgen. Det er jo alt for mørkt til at se nullermændene på det […]

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    29. december 2008 at 12:41

    Jeg er simpelthen nærmest ondskabsfuld, når det griber mig, Tina ;-)

  • Avatar
    Reply
    Tina - omme i London
    29. december 2008 at 00:49

    Nej, hvor er du bare haard ved dem Liselotte, saadan at vaekke dem allerede klokken 14.00!

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    28. december 2008 at 23:07

    Ha ha ha… ja, men lad os nu se, om det bliver til noget i morgen, Esther ;-)

  • Avatar
    Reply
    Esther
    28. december 2008 at 22:03

    Kan sagtens følge Kenneth; det er meget nemmere at gøre rent i dagslys :o)

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    28. december 2008 at 17:03

    Jeg tror, du er inde på noget der, Lotte. Det er indbygget og de behøver aldrig opgradere, for det virker upåklageligt gang efter gang… ;-)

    Skidt med det. Jeg har ingenting at klage over og hellere at han leger, end han slet ikke gør :-)

  • Avatar
    Reply
    Lotte
    28. december 2008 at 16:58

    Hmm….her i huset mødte jeg præcis samme argument; Det er bedre at gøre det i dagslys (det var i går) hvorefter han sov til kl. 16.00 i dag.
    Tror du, det er noget mænd har bygget ind som en slags feature?

  • Liselotte
    Reply
    Liselotte
    28. december 2008 at 16:00

    Han skal nok få sin sag for, Lone, men det ender vel med, at han påberåber sig golfalbuer ligesom mig ;-)

  • Avatar
    Reply
    Lone
    28. december 2008 at 15:54

    Så må vi håbe på solskin i morgen, så HAN kan se at støvsuge fnullermænd op hehehe

  • Tak for, at du giver siden liv med dine kommentarer :-)